Fodbold

Maxi-fabrik bygger Mini

4700 mand og 500 robotter fremstiller 700 biler hver dag

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Min­dre end et halvt mi­nut ta­ger det at mon­te­re mot­oren: Den skub­bes op i ka­ros­se­ri­et og skru­es fast helt uden men­ne­ske­lig ind­sats.

OXFORD:Glem alt om gulve, fedtet ind i olie, store dynger af bilstumper og mænd i snavsede overalls med tvist hængende ud fra den ene lomme og en stor svensknøgle i baglommen. Sådan ser moderne bilfabrikker ikke ud - i hvert fald ikke i engelske Oxford, hvor Mini¿en produceres. Eller BMW Mini, som de tyske ejere foretrækker at kalde det populære, men kostbare køretøj med kultstatus. I stedet er gulvene så rene, at man snildt kunne sætte sig ned og spise sin madpakke på dem. Men man vil hurtigt sidde i vejen, for årets 220.000 Mini¿er bygges efter ¿supply-on-demand¿ princippet. Det betyder på godt dansk, at alle stumperne kommer frem akkurat på det sted og det tidspunkt, de skal bruges. Ikke tre minutter før og slet ikke tre minutter efter. Princippet medfører, at utallige små trucker konstant farter rundt i de mægtige produktionshaller. Det medfører også, at hjul komplet med dæk kommer ned fra loftet gennem et stort rør i akkurat samme takt, som samlebåndet bevæger sig fremad. Dansende robotter Konstant betyder konstant. Treholds skift for de 4700 ansatte betyder produktion 134 timer om ugen. Dertil kommer godt 500 ansatte, som kan arbejde 168 timer om ugen hver, om så skulle være. Det er robotter, hvis bevægelser ofte minder om en stramt koreograferet dans. Helt stiller arbejder hverken mennesker eller robotter. I hallen, hvor karrosserierne monteres, er høreværn påbudt, og i store områder gælder det samme øjenværn af hensyn til de gnister, robotternes arbejde udspyr. Fabrikken i Oxford har gamle rødder, så gamle, at den med en historie tilbage fra 1913 er verdens tredjeældste stadig eksisterende bilfabriksanlæg. Ikke meget, om overhovedet noget, ligner dog 1913, da cykelrytteren William Morris et år efter at have indledt produktion af biler på sit cykelværksted ind i High Street midt i Oxford havde så meget succes, at han kunne bygge en fabrik syd for byen. Morris i store mængder og andre engelske mærker blev gennem årtier produceret på fabrikken, mens der stod Rover på emblemerne i de seneste år frem til 2001. Da havde BMW overtaget de efterhånden noget sørgelige rester af britisk bilindustri, men den genskabte Mini blev redningen for Oxford. Tre fabrikker Det er dog ikke hele produktionen, der sker i Oxford. Motorerne fremstilles i Hams Hall ved Birmingham og hovedpartene af de øvrige dele i Swindon. Alt fragtes med lastbil til universitetsbyen, hvor de samles. De tre fabrikker har en samlet kapacitet på 240.000 biler, og med de forventede 220.000 i år nærmer Mini¿en sig loftet. Den daglige produktion er på omkring 700 køretøjer. Bilen bygges i tre varianter: den almindelige hatchback, den åbne cabriolet og den lidt længere clubmann. Hver især fåes i flere motorvarianter, et utal af farver og i lige så talrige udstyrsvarianter, som kunderne kan bestille via forhandlerne. Faktisk skulle det være muligt at producere flere hundrede tusinder årligt i en årrække uden at lave to, der er 100 procent ens. At besøge fabrikken kræver tålmodighed. Kapaciteten er 75 gæster om dagen - fordelt på tre hold, men turene skal bookes tre-fire måneder i forvejen. Interesserede kan sagtes komme med uden at være part i en gruppe; så bliver man blot sat sammen med andre, til gruppen er oppe på de 25. Fabrikken kan kontaktes vis hjemmesiden www.bmwgroup-plant-oxford.com Et godt råd: Få helt styr på adressen på forhånd. Fabrikskomplekset er meget stort, og at finde indgangen til fods er så godt som håbløst.