May beskylder Rusland for angreb med militær nervegift

Storbritannien vil konkludere, at Rusland anvendte magt på britisk jord, hvis ikke Rusland kan modbevise det.

Flowers are pictured at a police cordon near a bench covered in a protective tent at The Maltings shopping centre in Salisbury, southern England, on March 12, 2018, where a man and woman were found critically ill on March 4, after being apparently poisoned with what was later identified as a nerve agent sparking a major incident. British Prime Minister Theresa May will chair a meeting of her national security team Monday after weekend confirmation that traces of a nerve agent used in the attempted murder of former Russian spy Sergei Skripal, and his daughter Yulia, were found in a pub and a restaurant they visited. / AFP PHOTO / Adrian DENNIS
Kriminalitet 12. marts 2018 20:22 - Opdateret 13. marts 2018 01:22

UK: Det er "meget sandsynligt", at Rusland stod bag et formodet giftangreb på en russisk eksspion i Salisbury i forrige uge.

Så klar er meldingen fra den britiske premierminister, Theresa May, da hun taler i parlamentet i London efter et krisemøde i det britiske sikkerhedsudvalg Cobra mandag eftermiddag.

Beskyldningen er baseret på analyser af det stof, som eksspionen Sergej Skripal og hans datter formodes forgiftet med. Begge er stadig i kritisk tilstand.

Der skal ifølge May være tale om stoffet Novichok, som er udviklet af Ruslands militær.

Den direkte melding og beskyldning fra May bliver modtaget med anerkendelse fra parlamentets medlemmer.

May understreger, at Storbritannien vil konkludere, at "Rusland har anvendt magt på britisk territorium", medmindre russerne kommer med en kvalificeret afvisning af denne påstand.

Premierministeren siger også, at der ikke blot er tale om et angreb på eksspionen Sergej Skripal og hans datter. Episoden betragtes som et angreb på Storbritannien.

Ruslands ambassadør i Storbritannien er indkaldt til møde i udenrigsministeriet i London.

Ambassadøren skal forklare, hvordan en russisk nervegas kan dukke op i Salisbury, hvor Skripal og hans datter blev fundet livløse på en bænk 4. marts.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, afviste tidligere mandag over for en BBC-journalist at kommentere sagen.

- Kom først til bunds med tingene der, så kan vi diskutere det, sagde Putin til korrespondenten Steve Rosenberg.

Klippet med Putin blev filmet, og det blev senere sendt på BBC.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...