Mbappé ville væk i juli: PSG skulle have penge for mig

Kylian Mbappé meddelte i juli PSG, at han ville væk, så klubben kunne få penge for ham.

Kylian Mbappé har spillet for Paris Saint-Germain siden 2018. (Arkivfoto)

Kylian Mbappé har spillet for Paris Saint-Germain siden 2018. (Arkivfoto)

PARIS:Kylian Mbappé og Paris Saint-Germain lader til at være på vej hver til sit.

Den franske stjernespiller har gjort det klart, at han søger nye græsgange, og i sommer stod Real Madrid klar med en stor pose penge til Paris Saint-Germain for angriberen.

Men PSG afviste flere bud fra madrilenerne, så nu tegner det til, at Mbappé ender med at forlade klubben gratis, når hans kontrakt udløber næste sommer.

Mbappé havde dog håbet, at han var blevet solgt i sommerens transfervindue.

- Jeg bad om at komme væk, fordi jeg, fra det øjeblik jeg ikke ville forlænge min kontrakt, ønskede, at klubben ville få en transfersum til at finde en god erstatning, siger Mbappé til mediet RMC Sport ifølge Reuters.

- Det er en klub, der har givet mig meget. Jeg har været glad, i de fire år jeg har været her, og jeg er stadig glad. Jeg sagde det (at han ville væk, red.) tidligt nok. Jeg sagde, at hvis I ikke vil sælge mig, så bliver jeg.

Det var først i slutningen af august, da transfervinduet var tæt på at lukke, at det kom frem, at Mbappé ville væk fra PSG, og at Real Madrid bejlede til ham.

Men den 22-årige komet bad allerede i juli om at blive solgt.

- Personligt satte jeg ikke pris på, at de (PSG, red.) sagde, at jeg i sidste uge i august havde sagt, jeg ville sælges. Jeg sagde i slutningen af juli, at jeg ville væk, siger Mbappé.

Han har indtil videre i denne sæson spillet 11 kampe for PSG, hvori det er blevet til fire mål og fem assister.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Skandinavisk koncern køber ikonisk nordjysk ferieresort
Luk