EMNER

MC Rold Skov på vej med eget klubhus

ARDEN:Motorcykelklubben MC Rold Skov i Arden er på vej til at etalere eget domicil. Af Gøl Pølsefabrik har klubben fået foræret en tidligere kontorbygning. Nu mangler man bare et sted at placere bygningen, og den lokalitet forhandler MC Rold Skov for tiden med Arden Kommune om. Projektet løber op i nærheden af 150.000 kroner, hvorfor snakken om finansiering i sagens natur gik livligt på generalforsamlingen. De 60 fremmødte medlemmer var enige om at gennemføre projektet med eget klubhus. På grund af klubhusprojektet foreslog bestyrelsen at fordoble kontingentet til max. 400 kroner om året, og det forslag blev på stedet accepteret af medlemmerne. Klubformand Jørgen Hald, Arden, glædede sig i øvrigt over en successæson med mange velbesøgte arrangementer. Jørgen Hald står fortsat i spidsen for en bestyrelse bestående af næstformand Christian Andersen, Lillearden, kasserer Ove Rasmussen, Arden (genvalgt), Pia Grønhøj, Rold (genvalg) samt den nyvalgte suppleant til bestyrelsen, Per Rask, Støvring. Turudvalget består af Steen Kristensen, Rold, Kjeld Olesen, Arden, Benny Sørensen, Arden, Flemming Svendsen, Kongerslev (nyvalgt), Poul Skodborg, Arden (nyvalgt) samt Lars Kristianen, Aars (nyvalgt).