MC-træf i banken

Medlemmer af Hvetbo MC var samlet til arrangement i Den Danske  Bank i Pandrup, inden turen gik til Bilhuset Haldrup i Aalborg.

Medlemmer af Hvetbo MC var samlet til arrangement i Den Danske Bank i Pandrup, inden turen gik til Bilhuset Haldrup i Aalborg.

PANDRUP:Drengedrømmene fik ny næring, da medlemmer af Hvetbo MC deltog i et arrangement i Den Danske Bank i Pandrup. Først blev pengesagerne drøftet i banken, hvorefter turen gik til Aalborg for at kigge og prøvekøre motorcykler i Bilhuset Haldrup i Aalborg. - Vi havde med interesse fulgt, hvordan klubben startede med få medlemmer og lige pludselig var de over 50. Og da jeg selv er lidt motorcykelinteresseret, synes vi det kunne være spændende at lave et arrangement, der specielt henvendte sig til motorcykelejere, fortæller Jens Møller Christensen fra Danske Bank. Vejret var ikke på bankens side, men det anfægtede ikke de 20 deltagere. I kortegekørsel og med Jens Møller Christensen i front satte de kursen mod Aalborg. - Vi fik en rundvisning og derefter var der fem helt nye motorcykler til prøvekørsel, og det var meget tydeligt, at det er noget, de vil huske. Det er en anden oplevelse at køre på en motorcykel til 300.000 kroner end på en til 40-50.000 kroner, fortæller Jens Møller Christensen, der er ganske tilfreds med tilslutningen ikke mindst vejret taget i betragtning.