McCain sund og rask

Fountain Hills, Arizona: John McCain, som er Republikanernes bud på præsidentposten ved valget i USA i november, bliver forinden 72 år. Men det betyder ikke, at hans helbred er svækket. Data om McCains helbred, der blev offentliggjort i går viser, at han er sund og rask, selv om han har været plaget af udvækster på tyktarmen og nyresten. Hans udbrud af hudkræft i ansigtet blev standset med en operation i 2000. Senatoren fra Arizona stiller ved valget op mod Demokraternes kandidat, som ventes at blive Barack Obama, senator fra Illinois. /ritzau/