Mcguinness med gyldne venner?

Er De Gyldne Løver tilbage eller hva´?

De Gyldne Løver ved deres afskedskoncert i 2012. Foto: Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

De Gyldne Løver ved deres afskedskoncert i 2012. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

HJØRRING:Nogle gange får man nok researchet lige rigelig på en historie.

- De Gyldne Løver er ikke genopstået, understreger Carsten Holst.

Men det smager da i hvert fald lidt af det, og det kommer nok også til at lyde lidt af det, når Spar-event i Lønstrup 9. maj inviterer til koncert på Vendelbohus.

Det irske folkemusik-orkester Mcguinness har nemlig slået pjalterne sammen med de fire oprindelige medlemmer af De Gyldne Løver - Jens Memphis, Kalle, Carsten Holst og Jens Bjørn.

Det bliver en form for fusionskoncert med udgangspunkt i den irske folkemusik , som også var udgangspunktet da De Gyldne Løver brød igennem for mange år siden i Hjørring.

Samarbejdet opstod lidt spontant ved en koncert på Kulturcafeen i Vestbyen i efteråret.

- Det var en fantastisk aften, og efter sigende sad nogle blandt publikum og græd, fortæller Carsten Holst.

Nu er der planer om en lille håndfuld koncerter i 2014.

- Det er mere uforpligtende på denne måde, og jeg slipper for alt det administrative arbejde. Men vi kan jo ikke helt slippe musikken, siger Carsten Holst.

De Gyldne Løver holdt deres seneste afskedskoncert i 2012.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden