Med beskærersaks skal bjørneklo bekæmpes

Kommunens folk trækker i kampuniform med visir, handsker og heldragt, når bjørnekloen skal bekæmpes

FREDERIKSHAVN:Krigen mod bjørnekloen indledes i Frederikshavn Kommune i slutningen af denne uge eller begyndelsen af næsten. Gartner Lars Thomsen fortæller, at tidspunktet afpasses nøje efter plantens blomstring. I Frederikshavn bliver der nemlig ikke anvendt pesticider til bekæmpelsen. Det har byrådet nedlagt et generelt forbud mod. I stedet klipper Lars Thomsen og kolleger blomsterstandene af planten. Det skal ske, når blomsterstanden er fuldt udviklet, men mens frøene endnu er umodne. Planten dør - Metoden har den fordel, at planten dør om efteråret, som bjørneklo normalt gør, når den har afblomstret, siger Lars Thomsen. Tidligere klippede man planten ned to, tre gange i løbet af sommeren for at forhindre den i at blomstre og sætte frø. Men med det resultat, at den samme plante skyder fra roden året efter og næste år igen. - Efter afklipning af blomsterstanden, kan der komme tvangsskud fra roden, og dem tager vi ud og fjerner i september-oktober, fortæller Lars Thomsen. Kommunen foretager bekæmper bjørnekloen på egne arealer og i begrænset omfang hos private. - Men folk, der har planten i deres haver, kan også gøre det selv, sige Lars Thomsen. Men man skal sørge for at have handsker på. Saften fra bjørneklo indeholder giften furocuramin. Hvis man får saften på hænderne, og huden bagefter udsættes for sollys, kan giftstoffet fremkalde udslet i form af væskefyldte blærer, som man i uheldige tilfælde kan døje med i flere år. Skyl med vand - Får man trods alle forsitighedsregler alligevel saft på huden, så er det bedste middel at skylle med vand, siger Lars Thomsen. Bjørnekloen vokser langs åer, ved stranden, i skovlysninger, ja faktisk overalt. - En enkellt plante sætter 50.000 frø, siger Lars Thomsen, så planten er i stand til hurtigt at brede sig, selv om det ikke er alle frø, der spirer. I områder, som planten har bredt sig til, får man en monokultur, fordi bjørneklo udkonkurrerer al anden bevoksning. Der kommer simpelt hen ikke lys ned til jordoverfflalden under den op til fire meter høje plante.