Redningsvæsen

Med blå blink og horn

Et afvekslende job at være Falck redder

NØRRESUNDBY:Falck har delt sine udrykninger op i tre kategorier. Ved kørsel 3 rykker de ud snarest, ved kørsel 2 straks, og ved kørsel 1 er det med blå blink og horn. Lige nu drejer det sig om en kørsel 1. Redderne Anne Marie Flak og L. C. Corfixen fra Falck i Nørresundby er på vej til et sygehus i oplandet. En patient skal overføres til Aalborg Sygehus, og det skal gå stærkt. Vel fremme taler redderne stille og roligt patienten, mens de kobler ham til en defilibrator, der blandt andet viser blodtryk, puls og hjertets tilstand. En læge kommer med i ambulancen, og så går det med 160 kilometer i timen mod Sygehus Syd. - Jeg har snakket med afdelingen. Det er ret faktisk blevet lidt alvorligt. Skal vi bede om politi på Østre Allé, spørger L. C. Corfixen sin kollega, der i dag sidder bag rattet. - Nej, det når de alligevel ikke, afviser hun. Snart er ambulancen da også fremme, og patienten kommer direkte op på den rette afdeling. Vel tilbage på stationen i Nørresundby går der ikke to minutter - så lyder alarmen igen. Hjertestop Anne Marie Flak tjekker display'et foran i ambulancen. - Et hjertestop på psykiatrisk afdeling seks. Det er træls, synes hun, og sætter igen gang i horn og blå blink. Men får så en underhåndsoplysning fra vagtmesteren ved Falcks central i Brønderslev, hvorfra alle udrykningerne styres: - Sagt mellem os - jeg tror, det er en prøve. Og det er det. Da redderne fire minutter senere er fremme - i øvrigt samtidig med lægeambulancen fra Sygehus Syd - får de straks at vide, at de kan tage det med ro. Der er tale om en prøvealarmering, som amtet sætter i værk et par gange om året for at se, om systemet virker. Ved samme lejlighed kontrollerer amtet, om Falck overholder de aftalte responstider - altså om ambulancen når hurtigt nok frem. Nye opgaver Vi er næsten over Limfjordsbroen på vej mod Nørresundby, da ambulanceholdet igen kaldes op. Denne gang for at hente et par kollegaer, der er strandet hos Falck i Aalborg, hvor de har afleveret en ambulance til reperation. Hen og hente kollegaerne og tilbage til Limfjordsbroen, hvor ambulancen igen må standse. En mand er væltet på sin knallert. Han kommer hurtigt op på en båre og ind bag i ambulancen. - Gør det ondt nogen steder - nu du er kommet ind i varmen, vil Anne Marie Flak vide. - Ja, lidt i venstre ben. - Jeg formoder, at det er en kørsel to, spørger L. C. Corfixen sin kollega. - Eller tre, eller fire, lyder svaret. Og så går turen igen til Sygehus Syd, hvor knallertkøreren afleveres på skadestuen. Tilbage hos Falck i Nørresundby når de to reddere lige at få en kop kaffe og et stykke franskbrød - så lyder alarmen igen. - Nogen gange er her så roligt. Det er helt uforudsigeligt, siger Anne Marie Flak. Hun kan godt lide at møde på vagt uden at vide, hvad der venter. - Nogen vil bare ud og køre med blå blink. Sådan har jeg det ikke. Jeg kan også li' at have patientture med ældre mennesker. Men jeg også godt li' udrykningsturene, når hun at fortælle, inden hun og makkeren igen må ud af døren.