Med dansk hjælp blev Aids-kurven knækket

:Med omfattende og målrettet hjælp fra bl.a. Folkekirkens Nødhjælp er udviklingen vendt

Aids 2. marts 2003 07:00
UGANDA:Mens mange lande i Afrika er ved at bryde sammen på grund af aids, der har drænet lande for folk i den produktive alder, viser udviklingen i det fattige Uganda, at det ved en massiv indsats kan lade sig gøre at vende udviklingen. Situationen er fortsat katastrofal, som dr. Fidon Mwombeki, der er repræsentant i Den Globale Fond til bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria, siger, men der er også gode grunde til optimisme, vurderer han. Aids-kurven er knækket. Hvor over 30 procent af befolkningen i dele af Uganda i slutningen af 80èrne og op igennem 90èrne var smittet med aids, er tallet i samme områder i dag nede på 12 procent. Måske endda 9 procent. Der findes ingen præcise tal for situationen, men statistikkerne peger i samme retning. Lande som Uganda og Senegal har vist, som det står i et tillæg til UNAIDS årsrapport fra i fjor, at epidemien kan kontrolleres, og at antallet af smittede kan reduceres. Udviklingen skyldes i høj grad, at Uganda allerede i slutningen af 80èrne indså problemets omfang og bad verden om hjælp men også, at hjælp fra bl.a. Folkekirkens Nødhjælp har været omfattende og målrettet. I dag er Ugandas 1.7 mio. forældreløse børn og unge derfor ikke i tvivl om, at de skal bruge kondom. Og de voksne har ifølge dr. Fidon Mwombeki ændret seksuel adfærd. - Der er færre begravelser i dag end for 10 år siden, underbygger han sin optimisme, der også gælder områder i Tanzania. LevGodt side 3
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...