Med døden in mente

Bortførelser 9. februar 2003 07:00

DIGTE Kiki Dimoula: "Glemselens pubertet" Den godt 70-årige græske forfatterinde Kiki Dimoula skriver med et rigt billedsprog i et syntaktisk prosanært sprog, som overraskende kan blive brudt af, således at læserens bevidsthed skærpes. Mange af teksterne har eksistentielt udgangspunkt. I "Jeg kom forbi" ser hun tilbage på livet og dets mangfoldighed af tilbud. Digtet udvider sig allerede med den første strofe til et tilværelsesbillede med døden in mente: Jeg spadserer og natten falder på. Jeg beslutter mig og natten falder på. Nej, jeg er ikke bedrøvet. Den sidste linie går som et tema gennem alle digtets strofer, hvor hun fortæller om tilværelsens trivialiteter og om angsten for ensomheden, som blev overvundet i kraft af andre mennesker, men tidens uigendrivelige flod accepterer hun først, da hun indser, at hun også har en pligt til at bringe sin tid noget: Af al magt ydede jeg modstand mod denne flod at den ikke skulle trække mig med når den var fuld af vand, og så vidt muligt forestillede jeg mig vand i de udtørrede floder og lod mig føre med. Dimoula skriver også om sproget muligheder i forhold til virkeligheden, selv om hun ender i resigneret nihilisme, hvor alt, når det bliver anskuet under evighedens farlige synsvinkel, bliver ligegyldigt, bliver forgæves: Ordenes træning i at trænge gennem stilheden, stilhedens træning i at trænge gennem ordene og det Den strengt bevogtede fremtid og dens bortførelse til sidst af det: Det forgæves. Man sporer dødsangst: "En velformuleret afslutning findes ikke", skriver hun uden sentimentalitet. Livet går ikke op til slut. Det er en anderledes, næsten fremmedartet digtning, selv om den har sin rod i vor vesteuropæiske kultur, og Vibeke Espholms oversættelse virker poetisk og tematisk relevant. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Kiki Dimoula: "Glemselens pubertet" Oversættelse fra græsk: Vibeke Espholm. 69 sider, 150 kr. Husets Forlag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...