Veterinærvirksomhed

Med dyrlægen på besøg rundt i kommunen

Køer bliver aflivet og smågrise kastreret når dyrelægen kører sin daglige runde i Brovst og opland.

David Abildgaarddavid.abildgaard@nordjyske.dk BROVST: At være dyrlæge i Brovst Kommune kræver en god bil og et tålmodigt sind. For kommunen er stor, og gårdene ligger spredt. Alligevel er Jens Jørgensen glad for sit arbejde. Han har været dyrlæge i Brovst i 34 år nu, og hans kærlighed til dyr betyder, at han endnu ser sit job som en god og afvekslende udfordring. Og en dag i selskab med Jens Jørgensen giver da også NORDJYSKE's udsendte medarbejder en fornemmelse for, at det er kærligheden, der driver værket. 09.15 - På klinikken Dagens besøgsrunde starter, da dyrlæge Jens Jørgensen drejer nøglen på den store sølvgrå Peugeot. Hans 12-årige Cocker Spaniel, Hansi, bjæffer højt og vedvarende. - Han gør nok, fordi han er lidt utilfreds over, at du tager med os på runde. Han elsker nemlig at have forsædet for sig selv, konstaterer dyrlæge Jens Jørgensen og smiler undskyldende på hundens vegne. Og det er nu heller ikke hver dag, at bilen okkuperes af flere end Jens Jørgensen og hans grå-spættede hund. Men det er nu engang den eneste måde, vi, med rette, kan dokumentere, hvad en typisk arbejdsdag for en dyrlæge i Brovst kommune går ud på. 10.05 - Aflivning Den store Peugeot drejer ind på Vilhelmsgaard i Holmsø. - Vi skal se på en kvie, der har haft langvarige kramper. Vi har prøvet at behandle den, men muskulaturen er ødelagt, så vi bliver nød til at aflive den i dag. Inde i stalden ligger kvien og dirrer. Tæt på står to andre køer og gumler fredfyldt på noget hø. Jens Jørgensen hiver en boltpistol frem og lader den med en kugle. Efter et kort smæld fra pistolen finder han sin kniv frem og skærer rutineret halsen over på dyret. Vi efterlader kvie nummer 01655 i sine dødskramper med en kugle i kraniet og blod piblende frem fra den overskårne pulsåre. - Regulativerne siger, at jeg skal skære halsen på den, for kuglen alene dræber ikke dyret. Det bedøver den blot, forklarer Jens Jørgensen, da vi skridter ud til bilen, hvor Hansi tålmodigt venter på os. 11.04 - Grisekastration En kort køretur senere og vi befinder os på en gård i Ørebro i selskab med en staldpige og en lille plastikbebalje indeholdende fem fortumlede smågrise. De blev født for mindre end en uge siden, så alt er stadig nyt og forunderligt for det lille kuld. Med en hurtig og pludselig bevægelse hiver den unge staldpige pludselig en af grislingerne op på en metalsliske og finder en skalpel frem. Hylene er høje og konstante, mens grisenes ejermand, gårdejer Hans Pilgaard Pedersen fortæller om fordelene ved at lade dem kastrere i en tidlig alder. - Jo yngre de er, jo mindre vil de mærke til indgrebet, forklarer han, akkompagneret af de spæde grisehyl. Jeg hører dårligt nok efter, og mit blik søger forvirret rundt i den store stald, væk fra smågrisene og staldpigen. Imellemtiden er Jens Jørgensen vandret videre for at se til de andre grise. Det er noget han gør hver måned, og er en del af en ordning, gårdejeren og dyrlægen har lavet. 12.15 - Klov-pedicure En stor maskine knirker med sin kraftige hydraulik. Alligevel overdøver den ikke brølene fra den ko, der befinder sig i maskinens stålfaste greb. Med en glidende bevægelse tvinger de hydrauliske pumper først venstre, næst højre bagben bagud, så koens klove løftes fra jorden. Et hold af klovbeskærere er i gang med at slibe fodtøjet på bondemand Niels Jørgensens 160 køer, men det er ikke derfor, Jens Jørgensen er på besøg. Et par køer har nemlig yverbetændelse, og det kræver en mælkeprøve til senere granskning hjemme i dyrlægens laboratorium. Alligevel er det maskinen, der får min opmærksomhed. - Ja, det sker tre gange om året, at mine køer får slebet klovene, forklarer Niels Jørgensen og skæver nervøst til min skriveblok. - Nu må du endelig ikke få det forkerte indtryk, for selv om det ser voldsomt ud, er det for dyrenes eget bedste, slutter han og leder mig videre rundt i stalden. 12.45 - Hestevaccine Jonna Lyngholms stald lugter behageligt sammenlignet med de andre steder, vi har besøgt til formiddag. Tre heste står fredeligt og gumler hø, mens Jens Jørgensen griber fat i grimen på en fjerde. - Hestene skal vaccineres mod influenza og stivkrampe en gang om året, fortæller han, mens han hurtigt fører nålen ind i hestens hals. Og netop heste er noget Jens Jørgensen kender godt til. Han er tidligere formand for Brovst Rideklub og har i mange år haft et par heste. - Tidligere tog jeg en gang imellem ud på stævner med dem, men i dag er det mere for hyggens skyld, forklarer han og indskyder, at både ham og konen rider på hestene i ny og næ. Jonna Lyngholms fire nyligt vaccinerede heste afslutter dagens runde for dyrlægen, men der er stadig langt til fyraften. Resten af eftermiddagen vil Jens Jørgensen bruge på klinikken i Fjerritslev, hvor han tager sig af folks kæledyr. Vi forlader dog Jens Jørgensen i Brovst, hvor en tvetydig logren fra Hansi, enten understreger glæden ved igen at have hele passagersædet for sig selv, eller viser fornøjelsen over at have haft en journalist på besøg. Vi lader det være op til læseren at vurdere.