Med ekstrapost fra land til land

Den gamle, danske jul, med dens traditioner og skikke, vi kender i dag er dog primært opstået omkring midten af 1800-tallet, da byernes borgerskab for alvor tog julen til sig. Hér dukker juletræer, julesange og salmer, julegaver, julemænd og julepynt op.

Det er også her skikken med julekort opstår. Den har egentlig rødder i nytårshilsnerne, der kendes fra flere lande tilbage fra før vor tidsregning. Den ældst kendte danske nytårshilsen er fra 1555. Fra 16-1700-tallet kendes flere danske eksempler på nytårshilsner, men det blev for alvor udbredt i 1800-tallet. Hvor nytårshilsner blev sendt i kuvert som almindelige breve, mens julekort som regel var skrevet på åbne illustrerede brevkort.

Verdens første julekort

I slutningen af 1800-tallet afløses det af julekort, i samme takt som borgerskab i bysamfund udvikler den danske jul. Den indeholder mange af de elementer og traditioner, vi kender i dag.

Verdens første julekort blev sendt tre år efter det første frimærke blev udstedt i England. I Danmark hænger udbredelsen af julekort nært sammen med postreformer, frimærker og åbne brevkort. Danmark fik sit første frimærke i 1851. Sammen med et voksende jernbanenet, gjorde frimærket forsendelser lettere og billigere. Det var dog stadig kun tilladt at sende post i lukkede kuverter.

Endelig måtte der skrives...

Fra 1. januar 1871 blev postkort tilladt i mange europæiske lande - og i Danmark. Den blanke side var dog reserveret til frimærket og adressen, mens der på billedsiden var beskeden plads til en hilsen på. Postkortet fik hurtigt succes på verdensplan, og i 1905 blev tilladt at skrive hilsner på adressesiden. Succesen gjaldt også julekort.

Danske julekort er nærmest en genre for sig. Idéen julekort kommer fra England og kom til Danmark via Tyskland, men hurtigt fik danske kort deres unikke udtryk.

De danske kort er i få, lyse farver, gerne i litografiske tryk, mens de tyske er mørke, farvemættede olietryk - senere fotos. Hvor danske kort har motiver af nisser, dyr, børn eller landskaber er de tyske og engelske næsten malerier eller fotos af juletræer, julemanden eller bibelske motiver. De findes stort set ikke på danske kort, men kun som import - påtrykt et dansk ”Glædelig Jul”.

Nisser, katte, grise og børn

I 1882 begyndte det første danske forlag produktion af julekort. Nisser var fra begyndelsen en fast bestanddel, og siden fik de følgeskab af katte og risengrød, grise og gæs.

Små, artige børn kom også ind i billedet, ofte i leg med kælken, men også i voksenroller som f.eks. kærestepar eller som postbud.

Karikaturtegnere og drillenisser

På danske julekort kom også karikatur – og bladtegnerne satte hurtigt præg på det, der siden har været bærende for de danske julekort. Der var enkle streg i litografisk tryk med få farver, ofte humoristisk eller satirisk. Tegnerne introducerede julenissen, og dér blev den almindelige gårdnisse særligt knyttet til julen. Den drillende nisse passede fint ind i karikatur og humoristisk snit på julekortet.

De topografiske julekort

Et populært motiv er sneklædte landskaber og idylliske billeder af gamle huse i romantisk julestemning. I begyndelsen kun som fiktive billeder og landskaber, men også virkelige landskaber, bymiljøer og landets kirker kom hurtigt på julekortet. Også lokalt er der lavet julekort, helt fra det simple, hvor et almindeligt sommerpostkort sendes med et håndskrevet ”Glædelig Jul”, til de lokale julekort med påtrykt et ”Glædelig Jul” - og måske efterbehandlet med sne på motivet, for at skabe den rette julestemning.

Man kan spørge sig selv, om der bliver sendt mange julekort i år - med håndskrift og frimærke?