Med grovfilen

På Sorømødet, som undervisningsministeren holdt sidste år i august, var temaet frafaldet fra ungdomsuddannelserne.

På mødet deltog alt, hvad der kan krybe og gå af eksperter i uddannelsesverdenen. I 20 år har vi diskuteret, hvordan vi kan få flere unge mennesker til at tage en uddannelse, og hvordan vi bremser frafaldet. Vi har jo en målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, boglig eller faglig. Og der er faktisk også 95 pct., der starter på en ungdomsuddannelse - problemet er, at mange falder fra. Ligeledes stopper mange også, fordi de ikke kan få en praktikplads og andre igen, fordi de faktisk ikke kan klare en ganske almindelig erhvervsuddannelse. De skal så samles op af produktionsskoler eller STU, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. På trods af mange gode intentioner har vi ikke engang nået 80 pct. i uddannelse. Det vakte megen opsigt dengang og det var bestemt ikke noget, jeg fik ros for, men i dag blæser der nye vinde. Nu taler både minister og erhvervsliv om, at noget må der gøres. På mødet rejste jeg mig nemlig og svang grovfilen over uddannelsessystemet og de unge og måske deres forældre i den sidste ende. I vores samfund har vi brug for folk med en uddannelse, og unge skal uddannes, mens de er unge. Hvis de først bliver uddannet senere, bliver det rasende dyrt og risikoen er, at de slet ingen uddannelse får og ender uden for de erhvervsaktives rækker. Derfor foreslog jeg et system, hvor alle unge får en uddannelsesgaranti og gerne i form af vekseluddannelsesprincippet og mesterlære. Hvis de ikke kan få en lære/praktikplads, er vi nødt til at uddanne de unge mennesker på skolebasis, og prisen må arbejdsgiverne betale, hvis de ikke kan finde ud af at leve op til deres uddannelsesansvar. Der er heldigvis mange, der kan, men der er desværre mange offentlige og private arbejdsgivere, der ikke deltager i at uddanne unge, selv om de selv bruger faguddannet arbejdskraft. Man er nødt til at være helt konsekvent over for de unge og uddannelsesinstitutionerne. Man kan ikke forlade en uddannelse, man er startet på, før end man har en aftale om at skifte til en anden uddannelse. Og de offentlige kasser skal være lukkede, så man ikke kan få kontanthjælp mellem to uddannelsesforløb, bare fordi man gerne vil prøve nogen andet. Det skal være muligt at skifte og fortryde sit uddannelsesvalg, men først når man har en aftale om at mø-de et nyt sted. De unge skal simpelthen holdes til ilden. Vi står med en kæmpe udfordring, idet 80.000 unge står uden arbejde og/eller uddannelse. Her i foråret skal vi også reformere kontanthjælpssystemet samt førtidspensions- og fleksjobsystemet. Jeg tror, vi bliver nødt til at tage helt anderledes fat for at sikre, at alle unge får en uddannelse, og vi har den fornødne arbejdskraft og veluddannede i fremtiden. Derfor svinger jeg gerne grovfilen og stiller store krav til de unge og uddannelsesinstitutionerne, fordi alt andet vil være at svigte de unge, deres familier og samfundet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.