Sæby

Med hjertet på rette sted ...

Bedemand Mikkel Bræstrup vil gerne fjerne tabuet omkring døden

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Vi er der fuldkommen for folks skyld og gør alt for at hjælpe. Fra det første møde, hvor de efterladte har taget afsked med afdøde, til begravelsen eller bisættelsen er overstået, siger Bræstrup.

SÆBY:Han er en vis og rolig mand med et glimt i øjet og hjertet på rette sted.

Han er 44 år, hedder Mikkel Bræstrup og er ny bedemand i Sæby.

I lyse, hyggelige lokaler i Grønnegade 6B byder han på god, frisk kaffe i grønne Pillivuyt-mokkakopper.

Vi taler om livet og døden - og alt imellem - og jeg tænker, at med ham må efterladte føle sig godt tilpas - uden at blive udsat for føleri.

Mikkel Bræstrup får skuldrene til at falde på plads.

- I dag er døden ofte et tabu, selv om det er det eneste, vi kan være ganske sikre på. I andre kulturer er man meget bedre til at håndtere døden. Det er helt legitimt at have en sørgeperiode, at give døden tid, og at mindes den døde og glædes over, at vedkommende fik en plads i vores liv. Det er også vigtigt, at begravelsen ikke behøver at foregå, før man har taget ordentlig afsked. Vi er så supereffektivt et samfund, at vi som regel holder begravelse om lørdagen, for så man ikke skal tage fri fra arbejde, siger Mikkel Bræstrup.

Foruden bedemand er han også uddannet både socialrådgiver og præst i Metodistkirken, hvor han arbejdede i seks år som præst.

Fokus på det ydre

- Jeg ville ønske, der ikke altid var sådan et voldsomt fokus på det ydre - på kroppen. Succes og gode menneskelige kvaliteter måles ikke alene på et smukt ydre. For at kunne blive hele mennesker er det vigtigt, at sjælen skal kunne følge med. Jagten på evig ungdom står højt på manges ønskeliste. Udsmykning af kroppen er ofte et must. F.eks. jeg møder mennesker, der er tatoveret fra top til tå. Der er ikke en tom plet på hele kroppen - alt skal "udnyttes", fortæller Mikkel Bræstrup.

Han tror, at det måske tyder på en kultur, hvor der ikke levnes megen plads til de indre værdier, da de ikke er umiddelbart synlige.

- Er vi overfladiske, korttænkende individer? Jeg tror, vi har brug for at være mere end det. Og hvorfor ikke levne plads til noget af det, der kan give mærkbar livskvalitet som sjælero og eftertænksomhed. I min hverdag oplever jeg jo, at døden er uundgåelig, og at det moderne menneske pludselig bliver tvunget til at forholde sig til den. Og det er mit job at skabe et godt, stærkt rum, der bliver så tåleligt som muligt for de efterladte. Og finde en individuel måde at sende den afdøde ud på den sidste rejse, siger han.

Hele følelsesregisteret

Store følelser som sorg og savn kalder på mange andre følelser, der dukker op i en spidsbelastning, som et dødsfald kan fremprovokere.

- Ofte dukker grundliggende problemer og følelser i forhold til den afdøde op til overfladen, når pårørende fortæller om, hvordan de ønsker at tage afsked med den døde. I begyndelsen fortæller de måske "rosenrødt" om den, de skal tage afsked med. Men det sker tit, at historien ender et andet sted. Og det er meget naturligt, at der kan være stor forskel på, hvordan personen var - og hvordan vedkommende bliver fremstillet. Døden er en stor og voldsom størrelse, og den bringer mange følelser i spil som f.eks. vrede, skuffelse, anger, men også stor hengivenhed, kærlighed og omsorg. Det skal vi kunne rumme og hjælpe de efterladte rumme disse følelser, når de dukker op.

Afsked er svær

Særligt svært kan det være, hvis døden er indtruffet under voldsomme eller tragiske omstændigheder.

- Afsked er som regel altid svær, men ekstra svært f.eks., når et ungt menneske er omkommet i en frygtelig dødsulykke, eller et lille barn ikke har kunnet leve. Da er det også meget svært for os professionelle. Og jeg har da været ude for, at både præst, kordegn og kirketjener har været meget berørte. Vi er alle mennesker, der kan sætte os ind i de efterladtes situation, siger Bræstrup.

De professionelle skal sikre, at de pårørende kan koncentrere sig om sorg og savn og ikke skal tænke på det praktiske.

- Vi er der fuldkommen for folks skyld og gør alt for at hjælpe. Fra det første møde, hvor de efterladte har taget afsked med afdøde, til begravelsen eller bisættelsen er overstået. Vi klarer alt dét papirarbejde, man ønsker, vi skal tage os af. Døden er et faktum i livet, og dét gælder for os alle, Derfor er det også vigtigt at fylde sit liv med glæder og dele det med dem, man holder af, slutter bedemand Mikkel Bræstrup.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst