Med hvilken ret kan en kristen slå ihjel?

Drab 20. juni 2003 08:00

ABORT: I anledning af den fri aborts 30-års fødselsdag -undskyld udtrykket - tonede en yngre kvinde frem på tv. Den nysgerrige mikrofon fik omgående svar på tiltale om hendes mening om fri abort? Med et stort smil sagde hun: "Ja, men det er da at slå ihjel, så derfor vælger jeg at gennemføre mit svangerskab, selvom jeg er usikker på, hvem der er far til barnet." Og så udstillede hun ellers sin store mave til den undrende offentlighed. Alle med alle med de rigtige meninger og argumenter for "fri" abort blev klædt af til skindet for åben tv-skærm. Hvad var det dog, hun sagde: "Ja, men det er da at slå ihjel!" Det kom som et ekko fra en anden verden; en usynlig verden, ganske vist, men ekkoet var som et hammerslag - fra Guds hammer! Hun fortjener da vist en præmie, ligesom tv, for indslaget. Fordi hun dermed afslører at være mere kristen i sit sindelag end 92 pct. af befolkningen. Og hvorfor? Fordi hun viser respekt for livet og livets ophav. Bekender vi ikke, at Gud er himlens og jordens skaber? Jo, vi gør. Men de 92 pct., jeg tænker på, vil sige: Man kan da ikke sætte et barn i verden med en ukendt far. Alle, der fravælger et barn og erklærer sig som tilhænger af fri abort, gør det jo, fordi der altid er en "god" begrundelse for at gøre det. Jeg står midt i en uddannelse, er for ung, for gammel eller har ikke råd. Og et barn, med en ukendt far, er både sjusket og uansvarligt. Til dem, der siger sådan, må man spørge: Er du da kun noget i kraft af din mor og far? Er du slet ikke noget i kraft af dig selv - eller i kraft af Gud? Jesus sagde engang, at alle, der gør Guds vilje, har søskendefællesskab med Jesus; de andre ikke. Det er det, der udmærker kristne. Intet andet, men det er også nok. Ikke om din far var baron, eller om dine gener kommer fra din mor, en skuespillerinde. Tillægger du arven nogen betydning, kan du blive skuffet. Det kunne jo tænkes, at et familiemedlem længere ude var både plattenslager og voldsmand. Uanset hvad skal vi jo alle uden undtagelse brændes op, hvis vi ikke bliver i familie med Jesus, i betydningen genfødt i troen på ham, inden Guds engle skal sortere menneskenes børn, som fisk: de brugelige fra de ubrugelige. Det hele handler mindre om familien, du har på væggen, om ægte eller uægte børn, man har betegnet dem, der kom i utide, dem, det gik galt for. Hvad det handler om er ærefrygt for livet og livets giver og opretholder - nemlig Gud, hvem det er blevet mode, blandt præster, ikke at tro helt på historien om: det med jomfrufødsel, opstandelse, evigt liv og den slags, man anses som en tosse eller et tågehorn ved at tro på. Hvis vi ikke tror, hvad Bibelen siger, minimerer vi os selv. 92 pct. af danskerne minimerer sig selv, vil jeg påstå. Fordi 92 pct. af danskerne går ind for retten til fri abort, altså fosterdrab. Og den, der minimerer sig selv, ved fortsat at stå ved sit rå synspunkt, kan næppe kalde sig kristen. Med hvilken ret kan en kristen slå ihjel? Med ingen ret. Ikke sagt for at dømme nogen -men for at sige, hvad sandt er -etisk og kristeligt. N.B.: Føler du dig som lidt af en tilfældighed? Nej vel? Hvad så med de 15.000 små danskere, som vi hvert år sorterer fra som ubrugelige? Tænk, om du havde været en af dem... og du var helt fri for at tage stilling til spørgsmålet!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...