Med i kriminelt netværk?

LANDMÆND:Landbrugstoppen har i årevis brugt mange millioner på at forbedre landbrugets image. Men lige meget hjælper det. Dårlige sager om dyrevelfærd, forurening, økonomisk snyd, konkurser, bankkrak og gyllestank bliver ved med at dukke op. Senest er en 60-årig mand med tilknytning til Odder blevet varetægtsfængslet for ulovligt salg af udenlandsk gødning. En lignende sag fra Djursland omfatter 45 ton ulovlige pesticider og 15.000 ton ulovligt gødning. I ni ud af landets tolv politikredse behandler politiet nu kriminelle sager om ulovligt salg af kemikalier til landbruget. Skattevæsenet bliver snydt, og miljøet er truet. Dansk landbrug er blevet en klods om benet på os alle. Som i andre kriminelle sager ser vi kun toppen af isbjerget. Det tyder på, at der findes et egentligt landbrugskriminelt netværk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden