Med inspirationen som guide

Ebba Razn har sine metoder til at genskabe øjeblikket

ARDEN:Når inspirationens lyn slår ned, høster billedkunstneren Ebba Razn og omsætter på lærredet. Allerhelst omgående i atelieret derhjemme. Så gunstige betingelser byder sig af gode grunde ikke altid for Hadsund-kunstneren, hvis arbejder for tiden pryder væggene i Kulturhusets store sal. Eksempelvis ikke, når hun befinder sig på en af sine mange rejser. Derfor har Ebba Razn fundet sine egne metoder til at genskabe - ikke fastholde, men genskabe - inspirationen. - Jeg har udviklet min egen indre notesbog, som jeg kombinerer med fotografier taget lige præcis der, hvor inspirationen kom til mig. Derhjemme i mit atelier vil jeg så være i stand til at genkalde den følelse, som opstod i mig, og som jeg gerne vil omsætte på lærredet, forklarer Ebba Razn, for hvem det vitterligt betyder meget at kunne øse af de følelser, der uventet overvælder hende. - Inspiration er jo ikke noget selvfølgeligt, man får ved at knipse med fingrene. Den opstår for mit vedkommende ganske pludseligt - uanmeldt. Og når først jeg har gjort mit billede færdigt, så kommer jeg ikke dér igen. Derfor maler jeg heller aldrig på bestilling. Maler i øvrigt heller ikke hverken landskaber eller portrætter, forklarer hun. Også selve farvevalget guides af den inspiration, som har ramt Ebba Razn. - Og da nytter ikke at stritte imod. Gør jeg det alligevel, må jeg erfaringsmæssigt lave billedet om, erkender hun. Den udøvende kunstner har måske altid boet i hende. Helt fra barnsben i fiskerlejet Uggelhuse ved Randers Fjord erindrer Ebba Razn, hvordan hun igen og igen malede motiver på brædder og andet forhåndenværende materiale. Uddannet som billedkunstner blev hun aldrig. Delvis autodidakt med et par semestre på kunstskole i Randers. Tog forskellige jobs og har siden begyndelse af halvfjerdserne malet stedse mere målbevidst. Når Ebba Razn står i sit atelier og arbejder, sker det altid til lidt dæmpet musik. Tre cd'er ad gangen sætter hun i afspilleren, inden den 67-årige kunstner fatter penselen. - Det kan måske nok lyde lidt rituelt, men sådan har jeg arbejdet i mange, mange år. Musikken hjælper mig til at koble af fra hverdagen og spore mig ind på at male. Eller skrive digte. - Jeg har faktisk skrevet digte i masser af år. Til skrivebordskuffen. Dem er jeg ikke parat til at læse for andre. Jeg prøvede ganske vist engang, hvor jeg underviste VUC-kursister i billedkunst. her læste jeg et af mine digte op, og det gjorde åbenbart noget ved kursisterne. Der var musestille i rummet. En enkelt havde tårer i øjnene, erindrer Ebba Razn, som ikke desto fastholder kun at ville konfrontere den billedskabende side af sig selv med et publikum. Og i de transparente farvelag, hvor mennesker figurerer som udviskede skikkelser eller væsener af ubestemt køn, skal man søge grundigt for at finde koblingen til inspirationskilden. - Ofte vender jeg jo vrangen ud af mig selv i. Men jeg maler, så man kan se ind i og igenenm mine billeder. Og få øje på noget inden bagved, siger hun drilsk. Udstilllingen i Kulturhuset omfatter 30 billeder og kan ses til og med 3. november - som altid i bibliotekets åbningstid.