EMNER

Med kost og spand

BROVST:- Jeg sætter en ære i, at det skal være pænt og rent. Det er en dejlig arbejdsplads, fortæller husassistent Tove Pedersen, mens hun holder en pause midt i gulvvasken. Sammen med sine kolleger har hun ansvaret for, at ikke én nullermand får lov at ligge upåagtet hen i et hjørne på gange, stuer, laboratorier, kontorer, ambulatorier, kantine, toiletter og baderum. Nogle af husassistenterne har desuden til opgave at øse mad og drikkevarer op til patienterne, samle servicet sammen og vaske op og rydde til side efter måltiderne. Indimellem bliver der også tid til en snak med patienter og kolleger. - Vi er som en familie. Vi kender patienterne og vi kender personalet, forklarer husassistent Grethe Christensen, som har været på Brovst Sygehus siden 1969 og ikke kunne drømme om at skifte job, selv om kravene er blevet større. - Det er blevet hårdere. Vi var flere om arbejdet dengang, selv om sygehuset var mindre, så der er nok at se til i dag, siger Grethe Christensen. Hun husker stadig, hvordan husassistenterne dengang havde at fordufte, når læger og sygeplejersker gik stuegang. - Vi skulle bare væk. Vi var nederst. Vi skulle sige hr. overlæge og frk. Christensen. I dag er der ikke den store forskel mellem os. Jeg kan tillade mig at sige det, hvis der er noget, jeg er utilfreds med. Vi kan snakke om tingene, reflekterer Grethe Christensen. Tove Pedersen er helt enig. - Vi er meget lige allesammen. Ingen ser ned på mig, fordi jeg gør rent. Vi tager del i hinandens glæder og sorger, siger hun, inden hun igen svinger svaberen over de tilsyneladende endeløse linoleumsgulve.