Med kroppen som hårdtslående skakbrik

I et industrikvarter i Nørresundby dyrkes der kampsport, hvor meget er tilladt, og kun lidt er forbudt

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Både slag og spark er til­ladt. Her Daniel Saa­by i kamp med Erik Niel­sen.

NØRRESUNDBY:De sparker, slår, kaster og strangulerer. Og sveder helt vildt. Stedet er X-Gym - en underafdeling af Nordjysk Kampsportscenter i Nørresundby, der har til huse i et lidt trist industrikvarter. Her dyrkes kampsporten MMA, der minder en del om hanekamp, hvor det må føles som at blive blæst omkuld af trafikken på motorvejen lige ved siden af. Alt er tilsyneladende tilladt, og man er god, hvis man både kan sparke, slå og kaste, til modstanderen må give op. MMA (Mixed Martial Arts) forener populært sagt brydning, boksning, Thai-boxing, brasiliansk jiu-jitsu og noget judo. Sporten bliver også kaldt ultimate fighting og gør sig godt på tv. Når der kæmpes for alvor, foregår det nemlig i en indhegnet cirkel, og så gælder stort set alle kneb. Især hos de professionelle, som kun bruger et minimum af beskyttelse. Sådan er det ikke helt i centret i Nørresundby. Her er tandbeskytter, benskinner og handsker flittigt i brug. Og har man ikke skridtbeskytter, får man det hurtigt. Det er desuden forbudt at slå med albuer, give knæspark i skridtet, rive i hår og prikke i øjne. Muskeldyr holder ikke Men ellers må man stort set gøre ved sin modstander, hvad man har lyst til. For eksempel at sende ham til tælling med et spark i hovedet. Hvis det altså kan lade sig gøre. For kampsporten er fyldt med teknik og taktik. - Jeg opfatter det som et skakspil med fysikken. Det gælder om at forudse sin modstanders næste træk og vide, hvor du bedst sætter dine egne kræfter ind, forklarer Erik Nielsen, der er gammel taekwondo-kæmper. Med sine iøjnefaldende tribal-tatoveringer og sin kronragede isse, kunne han godt ligne en slem fyr, der har ondt i sinde. Men Erik er helt fredsommelig og af statur ikke skræmmende. Blandt kæmperne er der faktisk ingen store klepperter med svulmende muskler. De typer har det nemlig uendelig svært i MMA, hvor man hele tiden skifter imellem at stå op, ligge ned og rulle rundt. Mentalt kræver sporten også en del. Bedre end boksning - De typer, som tror at de kan lære at slås her og bruge det ude i byen, holder ikke fem minutter. Det kræver vedholdende træning og en masse teknik, som man først begynder at få fat i efter et års tid. Det magter de typer slet ikke, siger 24-årige Kristian Skadhauge, som har en fortid som bokser igennem seks år. For to år siden smed han boksehandskerne og forlod en karriere, der havde en sejr i Hvidovre Box Cup som højdepunkt. Men Mixed Martial Arts er mere udfordrende. I MMA kan kæmneren med kortere rækkevidde kompensere ved at bruge alle de andre teknikker - for eksempel ved at få modstanderen på gulvet og på den måde komme ind på livet af ham. Men er det så ikke meget mere farligt, lyder det naturlige spørgsmål. Svaret er ifølge Kristian Skadhauge klart nej. I forhold til håndbold, fodbold og ishockey er MMA både mere fredeligt og giver færre skader. - Du kan jo bare se, hvordan de hele tiden kommer op at slås i ishockey, smiler Kristian, som er uddannet fysioterapeut og forklarer, at håndbold og fodbold giver udøverne mange skader i sener og led, fordi fodtøjet sidder fast i underlaget. I MMA er kroppen hele tiden i bevægelse, og man gør ikke skade på sin modstander med vilje. Tværtimod lærer man at have respekt for den anden kæmper. - Det kan godt være, at det ser brutalt ud, når vi sparker og kaster, men det nytter jo ikke noget, at vi ødelægger den modstander, som vi træner med.