Kunst

Med Matisse i erindring

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tor­bjørn Ol­sen vi­ser også en stri­be por­træt­ter på ud­stil­lin­gen i Aal­borg.

kunst Torbjørn Olsen # # # # # ¤ Torbjørn Olsen er en af de store færøske malere, vi kender så godt fra talrige udstillinger i Nordjylland. Det er stadig det færøske landskab, der optager ham. På denne udstilling er der dog også fire portrætter med. Hans billeder er ren poesi med farver i blåt, grønt og rødt som de altdominerende. Farvestregerne og felterne fordeler sig hen over lærrederne, som var de skabt i en glædesrus. Penselstrøgene zigzagger kontrolleret i alle retninger, hvorved der på en gang skabes et hidsigt og et afbalanceret indtryk. Det blå vand og det grønne, høje land fremstår som relativt rolige farveflader, mens det menneskeskabte i havn og i by blot antydes med impulsivt udførte tynde penselstrøg. Alt efter årstid og klokkeslæt skifter især vandet farvekarakter fra violet over lyseblåt til dunkelt blåt. Det opleves derved som et gran af impressionisme. Alt er udført med indgående kendskab til motiverne uden antydning af sentimentalitet. De små hvide områder i billederne skabes af det rene hvide lærred. I et enkelt indendørsbillede ses landskabet kun gennem et vindue. I rummet ved vinduet står en kvindelig nøgenmodel. Hun er skitseret med hastigt udførte streger med pensel. Værelsets vægge er malet næsten abstrakt i dunkle farver, hvilket dels fremhæver kvindens krop dels det lyse landskab bag ruden. De fire portrætter afviger endnu mere markant fra landskabsbillederne. Det drejer sig om tre kvindeportrætter og et portræt af en ældre mand. Det fremgår ikke hvem personerne er. Torbjørn Olsen har øjensynligt og med held bestræbt sig på, at beskrive modellernes personligheder. Man får indtryk af, at kunstneren har brugt mest tid på at male selve ansigterne. Der er flere detaljer med, selv om penselføringen også her er let og kvik. I portrætbilledernes baggrunde har Torbjørn Olsen ikke kunnet hente inspiration i det færøske landskab. Det afsløres i en lidt mere usikker penselføring i hvert fald i tre af dem. I det fjerde af en blond kvinde er kunstneren mere sikker. Her ses en stram komposition med blomster, der bringer selveste Matisse i erindring. Leif Bøgh kultur@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ Torbjørn Olsen Galleri Deco Til 27. oktober