Med politiet i hælene

Tyveknægte i færd med at stjæle PH lamper på vægfacade i fuldt løb væk

Jesper Poulsen
Det var PH facadelamper som disse, to tyveknægte havde udset sig. Arkivfoto
Aars 13. juli 2016 12:48

AARS: To tyveknægte - og i særdeleshed den ene - slap skidt fra forsøget på at stjæle tre PH lamper fra EDC Mæglerne på Himmerlandsgade i Aars.

Den ene tyveknægt, 20 år og fra Farsø egnen, har allerede aflagt fuld tilståelse, efter at politiet fik fingre i ham. Det er kun et spørgsmål om tid, før fælden klapper om makkeren.

De to mænd indfandt klokken 02.40 natten til onsdag ved EDC butikken, hvor de med hammer og mejsel tog fat på at afmontere PH lamper fra vægfacaden.

Netop, som duoen tog fat på den tredje lampe, dukkede en politipatrulje op.

Begge mænd tog benene på nakken og slap i første omgang væk.

Men myndighederne havde lokaliseret tyveknægtenes flugtbil og stillede sig blot afventende i skjul, indtil ejermanden - den 20 årige - 40 minutter senere dukkede op.

Han blev anholdt, afhørt og løsladt onsdag morgen.

Spørgsmålet er derfor alene, hvor længe makkeren holder sig ”under cover”.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...