Med stempelur og fløjlshandsker

Virksomheden Hadsund ligner en solstrålehistorie blandt udsigtsløse beskæftigelsesforanstaltninger

HADSUND:En blanding af stempelur og fløjlshandsker synes at være det rette mix til at få arbejdsløse ud af ledigheden og ind i job eller på uddannelse. Meget forenklet er det opskriften, man anvender på Virksomheden Hadsund, der siden starten i januar 2001 har leveret så gode resultater, at formanden for socialudvalget, Poul Bergmann, nærmest skamroser lederne Per Lind Lassen og Kristian Andersen for deres indsats. - De brænder for sagen og leverer et stort bidrag til at få antallet af kontanthjælpsmodtagere ned, mener han. I tørre tal lykkedes det i det første år at få seks af 15 ud i arbejde, og i 2002 kom otte af 17 i arbejde, mens en fortsatte i uddannelse, og en gik på pension. Resten blev henvist til andre aktiveringsprojekter. Selvom det måske ikke lyder voldsomt imponerende, ligger resultaterne pænt over det, andre projekter kan fremvise. P.t. stempler 11 kontanthjælpsmodtagere ind hver morgen på Produktvej 11 og bidrager dagen igennem til jern og metal-virksomhedens økonomiske fundament. - Det er afgørende, at de ikke producerer til skraldespanden. Det, de laver, skal sælges og leveres til tiden, ganske som i en almindelig virksomhed, og det virker motiverende. Hvis de tager en sygedag, ved de godt, at så må en anden arbejde ekstra hårdt for at lave det, de skulle have lavet, forklarer Per Lind Lassen. Det synes der at være stor forståelse af blandt de ansatte. I virksomhedens første leveår, 2001, var der kun tre procents sygefravær. - Sidste år voksede det. En af grundene var, at nogle langtidssyge trak statistikken hårdt op, men det begyndte også så småt at sejle. Så tog vi det op med de ansatte, og de ønskede selv, at der blev strammet op. De stabile er jo ikke interesserede i, at andre fiser den af, og nu fungerer det med kollegiale klap på skulderen og tilsvarende los i r...., forklarer Kristian Andersen. Begge lægger stor vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde for alle på virksomheden. - Der må ikke gå en dag, uden at vi griner mindst en halv time, siger Kristian Andersen, der sammen med Per Lind Lassen bruger en del tid på at indhente ordrer til virksomheden. - Vi har en gang været ude for, at ordrebogen løb tør. Så kunne vi selvfølgelig have sat dem til at lave et eller andet, men jeg nægter at være med til noget, hvor de ledige bare skal grave et hul og dække det til igen. I stedet sendte vi de ansatte hjem torsdag eftermiddag og tog ud og besøgte virksomheder. Mandag var ordrebogen fuld igen, siger Per Lind Lassen. Tillid og ansvar er andre væsentlige ingredienser i den ret, de to maskinarbejdere koger sammen for de ledige. - Hvis en virksomhed ringer om en leverance, så kan det sagtens være "Lars" eller "Peter", vedkommende skal snakke med. Så aftaler de selv, hvordan og hvorledes. Når vi tager ordrer ind, spørger vi de ansatte, om vi kan magte det, eller om de har ideer til, hvordan vi kan lave det. De har jo masser af erfaring med fra tidligere job, forklarer Kristian Andersen. Tilliden gælder også de virksomheder, man samarbejder med. Både dem, der afgiver ordrer, og dem, der efterspørger arbejdskraft. De sidste kan godt få en lang næse, selvom der går op til 15 kontanthjælpsmodtagere rundt ude i hallen. - Det er vigtigt at få folk videre i systemet, men lige så vigtigt er det, at de er klar til det. Vi har en gang været ude for, at vi sendte en ud til et job, hvor det slet ikke fungerede. Og gudskelov kom arbejdsgiveren tilbage og sagde, at det altså ikke duede. Det fik vi en snak om, og siden har han taget tre andre ind herudefra uden problemer, forklarer Per Lind Lassen. - Jeg ser det lidt sådan, at både de varer, vi sender ud, og de ledige, vi anbefaler, skal være i orden. Det skal være sådan, at når folk hører om Virksomheden Hadsund, så tænker de: "Det er sgu i orden!", siger Kristian Andersen. Ikke alt er rosenrødt. De to indrømmer blankt, at enkelte af de ledige kan give store problemer. Spiritus er bandlyst, og fra start gøres det klart, at misbrug ikke tolereres. Alligevel slås de fra tid til anden med netop misbrugsproblemer, men slåskampen foregår med fløjlshandsker. - Vi smider ikke nogen ud, før vi har givet dem en chance. Hvor mange chancer folk får, afhænger af situationen. Hvis folk bryder aftaler og er ligeglade med at gøre det, så falder hammeren. Så kan de ikke være her, siger Per Lind Lassen.