Med store sko i minefeltet

"Bladtegnere i et globalt minefelt"

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den norske bladtegner Morten M. Kristiansen kommenterer Muhammed-krisen i avisen Verdens Gang. "Jeg er en Muhammer - tegner du mig, banker jeg dig fladere end Danmark" lyder teksten til den midterste.

De lever livet farligt. De, der har tegnet profeten, har vi hørt en hel masse om - men de er jo også danske og svenske. De lever nu under politibeskyttelse. Dem, der tegner deres diktatorer, hører vi mindre om. De lever ikke under politibeskyttelse, men det modsatte, i det omfang de overhovedet lever. De bliver fængslet, mishandlet, lemlæstet, terroriseret , myrdet - eller forsvinder slet og ret. Men de er også selv farlige, bladtegnerne. Farlige for magthavere og brutale, diktatoriske regimer. Det handler denne bog om. Dagbladet Politikens seniorkorrespondent, journalisten Anders Jerichow har rejst verden rundt og interviewet en stribe af de skarpeste, mest erfarne og kontroversielle bladtegnere, der findes. Det er blevet til en både rystende, spændende og tankevækkende bog, hvor Jerichow ikke bare skildrer bladtegnernes særlige medie og de vilkår, mange af dem lever og arbejder under, men også skildrer og analyserer de meget forskellige politiske klimaer, tegnerne må øve deres skarpe kunst i. Fra det danske miljø i "et land uden hæmninger", hvor alt er tilladt, tabuer er til for at brydes, hvor hån, spot og latterliggørelse af de kulturkonservative meningsdannere nærmest anses for en målestok for graden af ytringsfrihed. Og til den palæstinensiske karikaturtegner Naji Salim al-Ali, der blev myrdet i London af en ukendt attentatmand, så det stadig står uvist, om det var den ene eller den anden fløj, der dræbte ham. Tilbage står et livsværk på 40.000 tegninger, der alle vidnede om hans stærke engagement på den radikale venstrefløj i den palæstinensiske verden. De blev til gennem et liv på flugt fra rasende myndigheder, terrororganisationer og besættelsesstyrker. "Naji Al-Ali var elsket vidt og bredt over hele den arabiske verden for sin kritik af Israel, og han var respekteret for sin kritik af såvel ayatollah Khomeini (...) som af arabiske herskere, inklusive dominerende folk i PLO. Ifølge den kuwaitiske avis Al-Quabas havde han modtaget flere end ét hundrede trusler, før han til sidst blev skudt på klos hold. Han hængte magthavere ud til sin sidste dag, fortæller Anders Jerichow. Lige så elsket han var på det folkelige plan, lige så hadet, truet og forfulgt var han af både religiøse og politiske magtskikkelser af vidt forskellig observans på samme tid. Naji Al-Ali blev 46 år. Han er bare et eksempel på, at magten vil bruge alle midler for at slippe af med satirens undergravende trussel. En anden var Prageeth Eknaligoda fra Sri Lanka, der forsvandt 24. januar 2010. Mange andre lever uden arbejde, i skjul eller i eksil og under konstant trussel om vold, tortur, fængsel og død fra deres landes ledelser. F. eks. Toni Namate i Zimbabwe, hvis humor er svær at få øje på for diktatoren Robert Mugabe - så svær, at hans avis er blevet bombet to gange og siden lukket, også selv om Namate blev fyret og ikke siden har haft arbejde. Også den sydafrikanske tegner Zapiro lever livet farligt. Hans berømte tegning af præsident Jacob Zuma med en bruser monteret på issen i færd med at voldtage retfærdighedens gudinde, som fastholdes af hans ANC-kammerater, har udløst masser af trusler og en sand kampagne af retssager med massive erstatningskrav for ærekrænkelse. Zapiro svarer på det hele med nye tegninger. Det er den danske Muhammed-krise, der har inspireret Jerichow til at rejse verden rundt for at tale med tegnere om deres liv og arbejde. "Den 30. september 2005 gik det også op for en flok bladtegnere og os andre i Danmark, at bladtegninger kan sætte verden i brand. (...) Siden da har næsten al snak om bladtegninger handlet om religion og især om islam. Der er ellers tegninger alle vegne - i vestlige medier, i arabiske, i afrikanske, asiatiske, overalt - og af alt muligt andet og mere end islam og tilhørende profeter. Ingen kultur er uden folk, som tegner deres fortolkning af livets gang eller bruger en tegning som kommentar til magthavere af politisk, økonomisk eller for den sags skyld religiøst tilsnit. Nogle gange bliver det farligt - endda afslørende - for dem, der bliver tegnet. Andre gange bliver det farligt - også ekstremt farligt - for dem, der tegner, skriver Anders Jerichow, der definerer bladtegningens slagkraft sådan her: "Intet essay, få romaner og færre avisledere kan antænde den samme følsomhed og vrede verden over som en enkelt politisk bladtegning". Den velillustrerede (og ret ordrige) bog kommer langt omkring i kulturerne i sine samtaler med tegnere, redaktører, kuratorer og både religiøse og verdslige tænkere fra hele verden, og den konkluderer ganske pragmatisk, med respekt for begge sider i debatten om Muhammed-tegningerne: "Sammenlignet med andre lande forekommer Danmark usædvanligt - et land med få lovmæssige begrænsninger og endnu færre tabuer! På den anden side lyder det også pinligt, hvis det er nødvendigt at efterlyse mere empati, mere vilje til at ville forstå andre. Det ville godt nok være skamfuldt, hvis det skulle blive "dansk" at være uden vilje til at sætte sig i andres sted", skriver Anders Jerichow. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk Anders Jerichow: "Bladtegnere i et globalt minefelt" 280 sider, 350 kr. Illustreret. Gyldendal