Ernæring

Med Tintin på tapasbar

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ristet kammusling med grøn broccoli-blomkålspuré, tomatgarneret lasagne med det samme kødfyld, som er brugt i den italienske medisterpølse, salsiccia. Denne er krydret med hvidløg, rosmarin, sort peber og hvidvin.

Skråt til venstre for mig kan jeg se kaptajn Haddock i skarpt trav på en nøgen kvindeballe forfølge Tintin på den modsatte. Ballerne tilhører en corsage-klædt dame, som vender ryggen til mig, mens detektiven Dupont interesseret betragter hende forfra. Hun hænger på væggen, er malet af Ole Ahlberg, og udgør sammen med to andre malerier udsmykningen i Rosdahls Wine & Tapasbar. Her i det aflange og stearinoplyste lokale med baren for enden, og dagens vine behørigt noteret med kridt på de to sorte tavler bagved, tilbyder køkkenchef Carlo Liberati sammen med sin kokke- og tjenerstab antipasti- og tapasretter. Lokalet er nydeligt indrettet med Philippe Starck stole, stofdugsklædte borde, og under Tintin-uartighederne på væggen er placeret en række højbenede barstole med tilhørende mørke træbordsplader monteret på væggen. Her kan vi spise små tapasting med et glas vin eller to, eller gå op i en hel portionsanretning. Men denne stille efterårsaften med månen stående udenfor spejlende sig i fjorden går vi efter tapas. Her præsenter menukortet et righoldigt udvalg bestående af pålæg, oste, salat, forretter, pasta, skaldyr - ja, sågar suppe og dessert. Og køkkenchefens baggrund og præference for det italienske køkken skinner tydeligt igennem. Født og opvokset i Genzano udenfor Rom og uddannet på Istituto Tecnico Alberghiero Di Marino har Liberati altid kæmpet for god italiensk mad. Også i sin fortid som restauratør på Il Mulino og Lo Sfizio i Skipper Madsen Gård. Vor unge tjener forsyner os med vand, og vi bruger ikke meget tid på kortet, da vi hurtigt bliver enige om at prøve at smage så meget som muligt, og samtidig lade smagsløgene overraske. 12 tapas og tre glas vin Tapas koster fra 30 kr. til 70 kr. stykket, mens dagens vine i glas ligger på 55 kr. til 70 kr. Samtidigt tilbyder kortet specialmenuer med tapas valgt af kokken. Fem for 140 kr., 10 for 230 kr.og så er der tapas og vin, altså 12 tapas med tre glas vin til 450 kr, og det er den, vi går efter. Første vin bliver præsenteret ved bordet, fransk Macon-Village, 2006, lavet på Chardonnay, og efter en lille præsentationstale får vi fyldt pænt, men ikke prangende i de store vinglas. Uden at vi selv bliver tilbudt at smage, så tjeneren må være ganske sikker på, at vinen er i orden. Må vi antage. Og det er den, viser første mundfuld. Samtidig er der kommet brød på bordet, hjemmebagt, fire forskellige slags, med god krumme og hertil som smør en lille flaske olivenolie. Brødet er fugtig svampet, og olien god med duft og smag som nyslået forårsgræsplæne. Vi nipper vin, småsnakker men må vente næsten en halv time før første servering. Den ankommer i form af en imponerende servering, et væld af appetitlige småtterier, og vi får gennemgået tallerkenen, inden vi selv sætter bestik i herlighederne. Og får at vide, at de mange delikate og anderledes grøntsagsting er at regne som én tapas. Et stykke koldrøget laks ovenpå et ristet stykke brød med ost (crostino) bliver første valg og passer fint til den fed-gyldne vin med blomsterduft og eftersmag af citrus. Her er parmaskinke serveret på samme måde, en skive bresaola, mager lufttørret oksekød, kraftigere i smagen end almindelig skinke, er rullet omkring revet parmesanost, og skiver af flæskestegssmagende svineroulade og pølse med peberkorn og endelig en god mozzarella monteret med persille ovenpå en tomatskive. Det hele er lavet på friske råvarer, og et frydefuldt småspiseri går i gang, mens vi fortaber os. Især i grøntsagstilbehøret. Her er mørktsmagende skiver af rødbede, en pikant kartoffelsalat, auberginer med bid, fintsnittet kål med små sorte oliven, sursøde zucchini og fortryllede skiver af gulerod vendt i rødvinseddike, tomatsauce og lidt sukker og med store kapers til. Glemte jeg svampene? Madskribentens mandige frygt for ikke at blive mæt får her første skud for boven. Anden runde går ind, efter at vi har fået nye glas og ny vin. En italiener, Il Ginzanno, 2006, lavet på Sangiovese, fin blodrød og med nydeligt bærbid. På tallerkenen kommer nu lasagne med tomatsauce, pastarør (cannelloni) med fyld af oksehøjreb og kartoffellasagne, og som ekstra supplement en lille skål med hjemmelavet minestrone. Igen bliver maden præsenteret, og som informativ ekstra forbrugeroplysning får vi at vide, at vi har to runder igen. Det er rart at vide. For midt i al nippefryden mister du nemt overblikket. Kartoffellasagne har aldrig været mit store nummer, men denne er fint ovnbagt. Derimod er det lille stykke lasagne ved at slå fødderne væk under en. En kraftigt smagende vidunderlig tomatsauce på toppen og en perfekt bagt lasagne med lyst kød. Krydret svin med hvidløg, rosmarin og hvidvin, finder vi ud af. Belle Italia koncentreret på meget få kvadratcentimeter, inden det blev tid for det plukmøre, intenst nærmest glaceagtigt smagende højreb inden i det pandekagesprøde pastarør. Hjemmelavet svinepølse Kan De holde til mere? Vi kunne. Før tredje runde, ny vin, sydafrikansk Majors Hill, 2007, på merlot, men lagret på eg, og med god kraftig mineralsk jordbundssmag. En herlig vin. Hertil tredje tallerken med grillet kammusling, med grøn sødtsmagende broccoli-blomkålspuré, lynstegte blæksprutter med daddeltomattilbehør og en hjemmelavet svinepølse. Muslingen fast og fin, sprutter med bid, og pølsen et vidunder af fed og kraftig smag, lavet af samme slags kød som brugt i lasagnen. Krydret, så alle byens pølsevogne burde overveje at kontakte Carlo, så skulle der nok komme gang i byens udendørs pølseservering. Og jeg heldige bæst fik lov til at få den halve pølse, min kvindelige medspiser ikke kunne klare. Nu var vi mætte, men pustede lidt over en dobbelt espresso (36 kr.) og en cappucino (32 kr.), inden sidste og fjerde runde med dessert. En pæresorbet monteret ovenpå friske frugttern, æble, ananas og kiwi, gjorde det fint. Med den sødfede pæreis i kontrast til frugtsyre, skønt æblet måske var lige grønt. Derimod vakte den lille flødebaserede citron delice-dessert, smagt til med revet citronskal og sukker, og monteret med mynte ubetinget begejstring. Cremet og frisk. Vi endte med en samlet regning på 968 kr. og var både mætte og overvældede af mange og fint afstemte smagsindtryk. Rosdahls tapashule er bestemt et besøg værd. Ikke blot på grund af Tintin på væggene, men her er det også muligt for rimelige penge at smage noget af al den kogekunst, som restauranten ved siden af tilbyder. Uden at der bliver givet køb på kvalitet og omhu. Et godt og uformelt alternativ, når du skal ud og svinge kniv og gaffel på højt niveau, eller bare vil kigge forbi til et godt glas vin med lidt til. Rosdahls Wine & Tapasbar, Strandvejen 6, Aalborg. Tlf.: 98-120580. Åbningstider: Tirs - lørdag: kl. 17-23. www.rosdahls.dk