Med venstre hånd?

Kirkeministeriet er omdøbt til Ministeriet for Lighed og Kirke. Det er åbenbart nok med venstrehåndsbehandling af kirken. Arkitekten bag er den radikale Margrethe Vestager, der har sat sig på magten i Danmark med det til følge, at planerne for adskillelse af stat og kirke for alvor starter.

Kirkepolitik 25. oktober 2011 06:00

Det er vigtigt at slå fast, at vi ikke har en statskirke, hvilke udtrykkeligt fremgår af bemærkningerne til § 4 i grundloven, hvor der i paragraffen står, at staten understøtter folkekirken f.eks. i form af aflønning af præsterne og indkrævning af kirkeskat. Ansættelse af præster tilkommer de folkevalgte menighedsråd, hvilket harmonerer med, at kirken er en folkekirke og ikke en statskirke. Som indledende manøvre til en adskillelse, er man på vej til at indfri en løfteparagraf i grundloven om en kirkeforfatning med nedsættelse af et kirkeråd med en biskop som født formand og 16 medlemmer til erstatning for menihedsrådene. Væk med folkestyret. Løbet skal køres af en håndfast biskop De argumenter, der er kommet til offentlighedens kundskab, er uholdbare. Man mener, at religionsfriheden ikke er effektiv, at der er religionsulighed. At staten blander sig i kirkens forhold. Dertil er at sige: religionsfriheden er grundlovssikret. Det er legalt ikke at støtte andre trossamfund. At staten blander sig, er også forvrøvlet. En undersøgelse viser, at ca. halvdelen af befolkningen gerne ser monarken (dronningen) som overhoved for en adskilt kirke, hvilket er uladsiggørligt ifl. grundloven. Før man kommer for godt i gang, er det værd at skæve til Sverige, hvor adskillelsen skete i 2000. Den daværende statsminister Gøran Persson har fortrudt, hvilket fremgår af hans bog. Han skriver, at adskillelsen har ødelagt den svenske kirke, der har været et nationalt symbol i en global verden. man har brudt det nære og fællesskabet i kirken, der har udviklet sig til det nærmeste man komme et politisk parti. 800.000 har forladt kirken. Man har solgt mange af de historiske præstegårde for at bevare skindet på næsen. 30 pct. af de danske præster og ca. halvdelen af folketinget går ind for adskillelsen. De pågældende præster føler sig indelukket og ønsker i deres gerning at spille på politiske tangenter f. eks. skjule afviste asylansøgere, selvom det er ulovligt. Man kan også frygte, at adskillelsen vil medføre slagsmål mellem sognene for at hverve medlemmer af økonomiske grunde og sponsorer, der så vil forlange noget til gengæld. At opkræve skatter er udelukket. Præsterne opgave er at forkynde evangeliet og foretage kirkelige handlinger og være noget for medlemmerne i sognet. Folkekirken rummer en stor frihed og ligestilling af folkekirkens medlemmer. Det er en trøst, at adskillelsen kræver en grundlovsændring, der kræver et flertal på to på hinanden følgende folketing plus en folkeafstemning, hvor flertallet skal udgøre 40 pct. af de stemmeberettigede. Et forslag vil givet falde senest ved folkeafstemningen. Rører man samtidig ved kongehuset når det højst førstebehandlingen i Folketinget.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...