Handest

Med veterantog på efterårsferie

} TILBUD: I dag og på torsdag kan interesserede få en hyggelig tur med veterantoget på Mariager-Handest Veteranjernbane. Efterårsturen for store og små går mellem stationerne Mariager og True - altså langs Mariager Fjord og gennem løvskoven ved Lunddalen. Vognene er i 1930'ernes stil, og tempoet er adstadigt på de alt 17 km. Turen tilbagelægges på en time. Der er tre afgange både i dag og på torsdag. Derefter bliver næste afgang med juletoget 18. december. } BAG TREMMER: En 36-årig mand uden fast bopæl gjorde søndag aften uheldig reklame for sig selv, da han på Amerikavej i Hobro kastede en stor sten gennem forruden af en bil. Det skulle han ikke have gjort. Politiet blev tilkaldt, og manden blev sat bag tremmer. Han var nemlig efterlyst, idet han ikke var mødt op til afsoning af en fængselsdom.