Med vind og vejr i ryggen

Tre dages fjordsejlads er begyndt

Vejret var perfekt, da de 43 joller sejlede fra Hobro.foto: michael koch

Vejret var perfekt, da de 43 joller sejlede fra Hobro.foto: michael koch

HOBRO: Regnskyerne valgte at vige pladsen for blå himmel, sol og varme, da 43 små både fredag formiddag stævnede ud fra Hobro Lystbådehavn for i tre dage at deltage i Tour de MariagerFjord. Deltagerne er i alderen seks til 15 år, og børn og unge kommer primært fra lokale sejlklubber. Men også et par deltagere fra Assens på Fyn samt fra Sjællands Odde har fundet vejen til Himmerland. Det er Hadsund Sejlklub, som sammen med Hobro Sejlklub er de drivende kræfter bag denne tre dages sejlads for de unge sejlere, og første dag gik turen til Vive. Undervejs skulle sejlerne, der er opdelt i fem hold, klare forskellige opgaver. Idag er der vand-skæg og ballade i Vive med Dansk Sejlunions aktivitetstrailer, inden deltagerne i eftermiddag sejler videre mod Hadsund.