Medalje for særlig udmærkelse
En ellers skuffet Mads Pallisgaard Holm er på vej hjem fra VM i Skills i Abu Dhabi
ABU DHABI: Efter fire konkurrence-dage, blev det til en syvende plads til Mads Pallisgaard Holm på 21 år fra Thyholm.
- Jeg tror, at jeg var tæt på at få en medaljeplacering. Det er ærgerligt, men sådan er gamet. Det er de bedste af de bedste, og så skal der ikke meget til, før det går galt, siger en tydeligt skuffet Mads Pallisgaard Holm.
Den unge autolakerer kommer dog ikke helt tomhændet hjem. Da han mistede under 20 procent af de mulige point, fik Mads Pallisgaard Holm en ’Medallion for Excellence’ for sit flotte resultat.
- Det kan da godt være, at jeg bliver glad for den, når jeg kommer hjem. Men jeg har tidligere slået flere af dem, som vandt medaljer, siger Mads Pallisgaard Holm. Ifølge ham var konkurrencen så tæt, at blot et halvt point kunne rykke deltagerne hele fem placeringer.
- Det har været vanvittig tæt. Da der var en konkurrence i Danmark for autolakerere, hvor jeg blev nummer tre, var det en nordmand som vandt. Hun endte som nummer ti til VM, fortæller Mads Pallisgaard Holm.
Guldet gik til Yingcheng Jiang fra Kina, og sølv- og bronzemedaljerne gik til deltagere fra Storbritannien, Schweitz, Tyskland, og Frankrig. Der blev uddelt tre bronzemedaljer.
- Det har været en hel vanvittig oplevelse. Alting er så overdrevent hernede - alt er så stort og flot og forholdene har virkelig været luksuriøse, siger Mads Pallisgaard Holm.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.