Medalje for tro tjeneste

Lærere modtager Dronningens Fortjenestmedalje

BIRKELSE:- Jeg har altid været glad for at være lærer, så det har været gode år, siger tidligere lærer, Kirsten Dahl, som efter 42 og et halvt år på Vedsted Centralskole er gået på pension, men som på sidste skoledag i morgen modtager Dronningens fortjenstmedalje. I løbet af årene er der sket ændringer på områder. Da hun i 1961 som nyuddannet fra Hjørring Seminarium blev ansat på skolen, var den kun et år gammel. Der var seks lærere. De tre var tidligere enelærere i de omkringliggende skoler som lukkede, da centralskolen blev bygget. Endnu en helt nyuddannet kvindelig lærer og fire mandlige. -De var den gang i stort overtal, nu er de lige ved at være et særsyn, smiler hun. KirstenDahl startede som klasselærer i 1. klasse og havde både dansk og regning og fulgte eleverne til de forlod skolen efter 7. Siden blev Kirsten Dahl, der en del år var kendt som frøken Jørgensen, skolebibliotekar og havde håndarbejdstimer og underviste i skolekøkkenet. Smilet kommer igen frem. - Det var den gang, børnene spiste maden uden vrøvl og snak om, at de ikke kunne lide det. Og det var den gang, børnene hørte mere efter og koncentrerede sig. Nu er de mere åbne og frie. Men de skal så mange ting, så hvordan skal de kunne koncentrere sig. Den tidligere lærer ryster lidt på hovedet og lægger ikke skjul på, at basale fag som dansk og regning bliver forsømt. Snart kan brugen af computer også betyde, at de ikke kan skrive rigtig håndskrift mere, og et fag som geografi findes beklageligvis kun i 7. klasse. Og det, der endnu kaldes den danske sangskat, ser hun også med stor beklagelse er ved at gå glemslen i møde. - Der er nu også mange ting, lærerne skal tage sig af. Tidligere var der ikke så mange møder, vi skulle løbe til, husker Kirsten Dahl, der indledte sit otium til april. Hun er glad for at kunne gøre, hvad hun har lyst til. Hun har allerede sammen med sin mand allerede været på en USA-rejse og i Dublin. Hun har i flere år beskæftiget sig med knipling og har planer med sin store svenske væv. Huset bærer også tydeligt præg af interessen for orkideer og opsnuse antikviteter. Der er mange glæder at se frem til. Og allerførst er der den fine medalje!