Atletik

Medaljer til Aalborg Atletik

AALBORG:Det blev til flotte resultater til Aalborg Aalborg Atletik og Motions ungdom ved vestdansk ungdomsmesterskab i Skive. Nana Boholm vandt guld i stangspring og sølv i 80 m hækkeløb og Nathalie Kold Hansen guld i længdespring. Morten Bonde var tæt på guldet i højdespring med 1,81 meter, samme højde som vinderen. Men da Morten Bonde havde en nedrivning mere, måtte han nøjes med sølv. Springet var ny personlig rekord. Endelig vandt Frederik Guldbæk bronze i kuglestød, hammerkast samt diskoskast.