Medaljer til judokaer
Guld, sølv og bronze til judokaer
ØRSØ: Vintermånederne er traditionelt en travl tid for judokæmperne fra Ørsø Judoklub. I lørdags deltog otte kæmpere fra Ørsø i en stor ungdomsturnering i Ry med 143 deltagere i alt. Efter stævnet kunne en tilfreds Ørsø-træner Helle Kirketerp notere seks medaljer til kæmperne fra Ørsø Judoklub.
Bjarke Andersen og Casper Larsen kunne begge stille sig op på det øverste trin på medaljeskamlen og modtage en guldmedalje. Noah Hammer, Sebastian Sørensen og Thor Andersen vandt sølv mens Benjamin Steen Pedersen tilkæmpede sig en bronzemedalje.
Allerede i den kommende weekend skal judokæmperne på måtten igen, idet der afvikles vendelbomesterskaber for hold med Jetsmark Judoklub som arrangør.