Medaljer til judoklub

Der var 110 deltagere, heraf 14 fra Jetsmark Judoklub, til sidste indledende runde af Vendelboturneringen, der blev afviklet i Dronninglund med Ørsø Judoklub som vært.

Deltagerne fra Jetsmark Judoklub.

Deltagerne fra Jetsmark Judoklub.

Endnu en gang lykkedes det for klubben i Kaas at besætte flere topplaceringer med tilhørende medaljer. Debutanten Matilde Bruhn Christsen, Biersted, blev stolt modtager af bronzemedalje i den mixede drenge-pige klasse for nybegyndere under 35 kg. Det skete foran en anden debutant, klubkammeraten Andrea Fynbo, Aabybro. Han kæmpede bravt, men sluttede uden medalje. Hos begynderne under 73 kg var der ren Jetsmark-dominans med Dominic Bulunda Ilunga, Aabybro, som suveræn guldvinder foran sølvvinder Emma Purkær, Pandrup, og Nicklas Vingborg, Biersted, der fik bronze. Hos de øvede var der også en mix pulje, hvor Nick Mølgaard Nielsen, Kaas, tilkæmpede sig sølv, mens klubkammeraten Kira Natalia Bokelund, Moseby, som eneste pige i klassen blev bronzevinder. Mads Tinø Vangsgaard, Kaas, vandt guld, mens Benjamin Nielsen vandt sølv. Jetsmark Judoklubs øvrige deltagere var Sebastian Brunø, Nørhalne, Stefan Nørgård Henriksen, Kaas, Markuss Nikulins og Frederik Ankær Rasmussen, begge fra Pandrup.