Håndbold

Medaljer til ØVI/TTB ved mesterskab

ØSTERVRÅ:To bronzemedaljer og en flot femteplads kunne tre ungdomshold fra ØVI/TTB drage hjem med efter deres deltagelse i De Jyske Mesterskaber i indendørs fodbold. De tre hold - herre ynglinge A, dame junior B og drenge A - havde sikret sig adgang til De Jyske Mesterskaber som blev afviklet i Farsø, Ølgod og Kolding. Hvert stævne havde deltagelse af otte hold fra de fire regioner i Jylland. Hvert hold spillede syv indledende kampe over to dage med efterfølgende finaledyst, hvis deltagerne nåede blandt de fire bedste. Herre ynglinge A spillede godt og lignede i lang tid en sikker vinder, men ØVI/TTB måtte nøjes med flotte bronzemedalje, da holdet i den afgørende kamp fik en scoring imod sig tre sekunder før tid.. Dame junior B havde det lidt svært i de indledende kampe, men spillede sig op i finalestævnet og kunne rejse hjem med bronzemeldajer. Helt anderledes overbevisende spillede drenge A i deres indledende runde, hvor de vandt alle kampe, og kun skulle hente et enkelt point om søndagen. Man overraskende tabte holdet de resterende kampe og måtte se sig henvist til femtepladsen. I stedet kunne de glæde sig over deres flotte nye spilletrøjer, som er sponseret af en købmand fra Østervrå. Trøjerne er identiske med Aalborg DHs flotte sorte dragt. ÅB/kjær