Medaljeregn til Jetsmark

Medaljetagerne fra Jetsmark Judoklub er bagest fra venstre Nick Mølgård Nielsen, Kenneth Wann og Thomas Thomsen. Forrest fra venstre debuttanterne Benjamin Nielsen og Mads Vangsgaard, som desuden holder bronzevinder Jacob Thomsens medalje, idet han var fraværende, da billedet blev taget.
Kampsport 7. oktober 2008 06:00

PANDRUP: Syv medlemmer af Jetsmark Judoklub har deltaget i Vendelboturnering i Aalborg, hvor der var i alt 70 deltagere fra nordjyske klubber. Jetsmark klarede sig særdeles flot, idet klubben vandt seks medaljer af syv mulige. Guld: Thomas Thomsen i klassen under 45 kilo hos de øvede. Sølv: Øvede under 65 kg Nick Mølgård Nielsen, øvede under 73 kg Kenneth Wann, begyndere under 30 kg Mads Vangsgaard. Bronze: Begyndere under 40 kg Benjamin Nielsen og i klassen for øvede under 50 kg Jacob Thomsen. Den sidste deltager fra Jetsmark, Maria Simonsen, måtte se sig henvist til fjerdepladsen, idet hun udelukkende kæmpede imod drenge i klassen for øvede under 60 kg, hvor det lykkedes hende at besejre en enkelt modstander. Men Maria ydede god modstand i alle kampe, siger judoklubbens formand Arne Nøhr. Næste stævne for Jetsmark Judoklub er søndag 26. oktober i Skive, hvor der afvikles en runde af Dansk Judo Unions ungdomsturnering.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...