Holmgård

Medaljeregn til skeetskyder fra Jetsmark

JETSMARK:Skeetskytterne fra Jetsmark har i weekenden deltaget i DM i Esbjerg, og det blev til sølv og bronze til de dygtige juniorskytter. Efter de indledende runder besatte Jetsmark tre ud af seks finalepladser: Anders Golding med 116 træffere, Martin Sørensen 107 træffere og Jacob Christiansen 105 træffere. For Anders Golding blev det en lidt skuffende finale, idet han med 22 træffere måtte se sig slået af Martin Holmgård, Århus, som skød 117 + 24 i finalen. Det blev til sølv til Anders Golding, og Martin Sørensen skød sig fra en 5. plads til en delt 3. plads og måtte ud i omskydning med Bo Sørensen, Sorø om bronzemedaljen. Her viste MartinSørensen sin styrke og vandt efter 3 dubletter uden missere. Succesen var hjemme. Bedste skytte fra Jetsmark i eliterækken blev Niels Erik Nielsen på en 7. plads med 117 træffere - blot 1 due fra en finaleplads. Sidste opgave for skytterne i år er DM for 3-mands hold i Århus i september. Her stiller Jetsmark med 4 hold.