Medaljeregn til svømmere

KOLDING:Aalborg Svømmeklub leverede det bedste resultat i mange år ved de danske kortbane mesterskaber i Kolding. Medaljehøsten blev på ikke mindre end 11 medaljer fordelt på syv guld, en sølv og tre bronze. Største individuelle præstation stod den færøske landsholdssvømmer og europæiske juniormester Pál Jønson, der til stævnet stillede han op for Aalborg Svømmeklub, for. Han leverede fire danske junior rekorder og var særdeles godt svømmende. - Pál vandt alle crawlløb fra 200-1500 for juniorer, og desuden tre guld og en sølv i de samme løb for seniorer. Páls store mål i efteråret er EM på kortbane, der svømmes i Kroatien til december, fortæller eliteformand Tom Lorenzen fra Aalborg Svømmeklub. Simon Sønderup Jensen var tilbage på medaljeskamlen efter en medaljeløs periode og præsterede en bronzemedalje i sit primære løb 50 meter fri. Tiden blev 0.23.01. Også Palle Gordon blev bronzevinder på 200 meter butterfly i en tæt finale. Unge Daniel Svane Halkjær svømmede medalje hjem i butterfly. For juniorerne svømmede han ny personlig rekord og blev en overraskende bronzemedaljetager. Tiden kvalificerede ham til nordiske juniormesterskaber i Sverige til december.Jens