Medbragt kultur problemets kerne

Det er morsomt at følge multikulturalisternes ulogiske tankegang. Gennem årtier har de med akademiske gloser lokket med luftige konstruktioner såsom "kulturberigelser" ved masseindvandringen fra især muslimske kulturer.

Men: Af uransalige grunde bliver disse drømmere - som har kæmpet så indædt for nedbrydelsen af det danske, grå frikadellesamfund til fordel for et mere krydret og kulturberiget samfund - hårdnakket ved med at benægte, at integrationsproblemerne har noget at gøre med netop den medbragte kultur. Når "kulturberigelserne" er en realitet, bliver de pludselig til "socialt betinget adfærd". Naturligvis fremprovokeret af rugbrødsdanskerne. Men flere og flere indlysende beviser ses på, at medbragt kultur udgør problemets kerne. Eksempelvis klarer tyrkiske drenge sig katastrofalt i det danske uddannelsessystem - mens deres lige så tyrkiske søstre er mønsterelever. Jeg er ganske sikker på, at de sædvanlige kulturrelativister er gået i tænkeboks nok engang for at finde på indviklede bortforklaringsmodeller over, hvorledes "sociale faktorer", dansk "racisme" og islamofobi er skyld i miseren. Dét bliver en hård nød at knække. For drengenes søstre har samme sociale baggrund som deres brødre. De har så også samme kulturelle baggrund, javist. Men her spiller jokeren ind: Kønsdiskriminationen! I ved; Dén, vi kender fra tyrkisk kultur - og som er en brik i muren mellem Tyrkiet og EU.Kan det komme bag på nogen, at når lille Hassan med kejserstatus i familien møder det danske køns- og på andre måder ligestillede folkeskolesystem - så styrter hans luftkastelunivers sammen! Hvor er de forgudende blikke? Hvor er alle privilegierne i forhold til kvindelige elementer i omgivelserne? Hvordan stiller man sig over for de frække, selvsikre piger i klassen, og de mange kvindelige, kravstillende lærere - af oven i købet ganske vantro og derfor dobbeltunderlødige status? Hvor er den naturgivne position i hierarkiet? Egoet får et alvorligt knæk, og æresbegreberne må finde nye udtryk til genoprettelsen af den privilegiebegavede macho-identitet. Fristende bliver det at slå sig sammen i små voldelige bander med eget parallel-lovkodeks. Man giver pokker i det danske samfund, som man alligevel ikke kan klare sig i. Fristende bliver det at demonstrere sin (af)magt over for danske piger ved i flok at lægge dem ned i en kold baggård - og kalde dem for ludere.Imens har vi så de undertrykte søstre, som - når de bliver sluppet fri i folkeskolens feminine ligestillingsmiljø - helt naturligt vil blomstre gevaldigt op - proportionalt med lettelsen af det åg, der lægges på dem derhjemme. Men lur mig, om der nu ikke bliver iværksat dyre forståelsesprojekter for at imødekomme de stakkels tyrkiske drenge. I stedet for at stå fast på, at de ikke er hævet over nogen andre her i dette land, hverken i kraft af køn eller religion. De må selv arbejde for deres position i hierarkiet, og helst på konstruktiv vis. Vi burde glæde os over de tyrkiske pigers glimrende og forbilledlige integrationsevner - altså lige indtil de bliver tvangsgift med fætteren fra Anatolien, og hele cirkuset starter forfra.