Medicineventyret, der brast

Interferonlaboratoriet i Hjørring fik aldrig forventningerne indfriet

HJØRRING:Interferonlaboratoriets store rødstensbygning lidt udenfor Hjørring, en kopi af det fynske herresæde Langesø, står i dag som monument over en bristet livsdrøm, forfaldent og fallit. Det gennembrud i lægemiddelforskningen, som laboratoriets skaber, Hans Kierulff Nielsen, må have troet på, er ikke kommet her. Interferon, et protein, som findes i små mængder findes i menneskets hvide blodlegemer og fungerer som et antistof, formodedes at være et vigtigt stof i bekæmpelsen af kræft, og en veltalende Hans Kierulff Nielsen formåede i en årrække at få knyttet store forventninger til sit forskningsarbejde. Med kapitalmæssig baggrund i familiens kaffebrænderi i Hjørring, egnsudviklingsstøtte, sin naturvidenskabelige uddannelse som dyrlæge og erfaringerne fra et kommercielt laboratorium inde i byen, lod han i 1978 den store, trefløjede palæbygning opføre udenfor Hjørring. Bygget med fortiden som inspiration og fremtiden for øje - og en foræring til folkeviddet: ”Kaffe-Hans’ slot”. Her skulle forskes og produceres. Fra Århus Kommunehospital blev råvaren i form af hvide blodlegemer leveret, der blev også importeret blod fra Tyskland og i nogle år i starten var der leverancer fra Blodbanken i Hjørring, men samarbejdet ophørte. En medarbejder fra dengang husker laboratoriet som en spændende, men også ret kaotisk arbejdsplads, der spændte fra salmonella-analyser i storskala for fiskeindustrier landet over, til test af virus’ers styrke og fremstilling af interferon til human medicin. Rent teknisk fremstilles den naturlige inteferon ved at provokere stoffets dannelse ved hjælp af virus. Virusstyrken blev testet på befrugtede hønseæg. Genteknologien har siden overhalet denne ”primitive” teknoligi. Afvist som hiv-medicin Med mellemrum har der været offentligt nyt fra laboriatiet, mest opsigtsvækkende i 1989, da Hans Kierulff Nielsen fortalte i Vendsyssel Tidende, at han gratis ville levere naturligt inteferon til 1000 hiv-positive danskere. Stoffet kunne efter hans udsagn ikke blot forlænge perioden, inden aids kommer i udbrud, men også forhindre at den smittede smitter andre. Forsøget blev bakket af daværende overlæge ved Hjørring Sygehus, Tobias Tobiassen. Tilbuddet til Sundhedsstyrelsen var i følge Kierulff Nielsens oplysninger fremsat allerede i 1986, men aldrig besvaret. Styrelsens daværende chef Palle Juul-Jensen lagde i en afmålt kommentar ikke skjul på, at han ikke anså interferon som en løsning. Og den daværende chef for AIDS-fondet, overlæge Jens Ole Nielsen, Hvidovre Hospital, oplyste, at stoffet, både i den naturlige form, som produceredes i Hjørring, og i gensplejset form, er afprøvet, og at effekten var fundet at være meget begrænset. Siden blev der stille om laboratoriet, indtil sommeren 1999, da overlæge Steen Linkjær behandlede fem alvorligt syge leverkræftpatienter på Århus Kommunehospital med genmodificeret interferon. Det udviklede sig til en skandale. Materialet, leveret fra Hjørring, levede ifølge ledelsen på sygehuset ikke op til myndighedernes sikkerhedskrav. Hans Kierulff Nielsen betegnede sagen som en hetz. Tidligere samme år havde Nordjyllands Amt givet tilladeldse til at fremstille lægemidler ved hjælp af genetisk modicerede mikroorganismer, men en egentlig produktion kom aldrig i gang, og april 2001 trak amtet sin tilladelse tilbage. Og i år kundgjorde Kierulff Nielsen - efter alvorlig sygdom - så i små avisannoncer, at at han havde genoptaget sin praksis for hunde og katte.