Medicinforvirring

Ældre har svært ved at holde styr på mange piller med skiftende navne

Annelise og Erik Larsen må holde tungen lige i munden, når de sorterer og tjekker den medicin, de henter på apoteket. Foto: Michael Bygballe

Annelise og Erik Larsen må holde tungen lige i munden, når de sorterer og tjekker den medicin, de henter på apoteket. Foto: Michael Bygballe

NORDJYLLAND:Når Erik Larsen har hentet en ladning piller på apoteket, bliver køkkenbordet i hjemmet i Restrup Enge ryddet. For der skal være plads til, at han og hustruen Annelise kan sortere og tjekke.

Erik Larsen er en af de mange tusinde danske pensionister, der får et tocifret antal forskellige slags piller mod hjerteproblemer, vandladningsbesvær og mange andre dårligdomme, som kommer med alderen.
- Heldigvis er jeg nogenlunde ved mine fulde fem, og med konens hjælp lykkes det at hitte nogenlunde rede i pillerne. Men tænk sig alle de pensionister, der er smådemente, siger den 75-årige Erik Larsen til NORDJYSKE Stiftstidende.
Problemet bliver bestemt ikke mindre af, at mange præparater hele tiden skifter navn, fordi patienten hele tiden får den billigste medicin.
Organisationen Danske Pensionister opfordrer nu sundhedsministeren til at gøre det lettere for pensionister at holde styr på medicinen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.