Medie: Løhde gør klar til omfattende lockout

Ifølge Politiken forbereder innovationsminister Sophie Løhde (V) en større lockout af statsansatte

Ritzau
Ifølge Politiken gør innovationsminister Sophie Løhde (V) klar til en lockout ”på hele statens område”. Det fremgår af en intern mail, som avisen har set. Foto: Martin Sylvest/Scanpix
Arbejdskonflikter 7. marts 2018 09:38 - Opdateret 7. marts 2018 11:28

DANMARK: Uenigheden om de offentlige overenskomster kan ende med, at en stor del af de statsansatte bliver lockoutet.

Ifølge Politiken gør innovationsminister Sophie Løhde (V) klar til en lockout "på hele statens område". Det fremgår af en intern mail sendt til embedsmænd i Økonomi- og Indenrigsministeriet, som avisen har set.

Det fremgår ikke af mailen, hvor mange arbejdspladser og ansatte der kan blive omfattet af en eventuel lockout.

Sophie Løhde (V) har onsdag formiddag klokken 11 indkaldt til pressebriefing om overenskomstforhandlingerne i Finansministeriet.

En eventuel lockout skal varsles en måned i forvejen.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...