Medie: Hull fejler igen med Schmeichel-bud

Premier League-oprykkerne Hull har ifølge Sky Sports for tredje gang fået et bud på Kasper Schmeichel afvist.

Medie: Hull fejler igen med Schmeichel-bud

Hull City vil meget gerne have Kasper Schmeichel til at vogte klubbens mål i Premier League efter sommerferien.

Sky Sports erfarer, at oprykkerne for tredje gang forgæves har budt på den danske landsholdsmålmand, som er på kontrakt i Leicester i den næstbedste engelske række.

Farmand, Peter Schmeichel, har i forbindelse med den netop overståede landsholdssamling bekræftet, at Hull to gange tidligere har budt på den 26-årige keeper.

Kilder fortæller til Sky Sports, at Hulls seneste bud var på to millioner pund, svarende til 17,5 millioner kroner, plus en spiller. Men det er åbenbart ikke godt nok for Leicester.

Kasper Schmeichel har spillet i Leicester siden 2011 og har et år tilbage af sin kontrakt.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst