Medie: Lufthansa vil holde 200 fly på jorden til 2022

I et brev til de ansatte varsler Lufthansa, at der går flere år, før situationen vender tilbage til normalen.

Der kan gå flere år, før Lufthansa er tilbage til noget, der minder om normal drift, advarer selskabets ledelse de ansatte om i et brev, som nyhedsbureauet Reuters har set.

Der kan gå flere år, før Lufthansa er tilbage til noget, der minder om normal drift, advarer selskabets ledelse de ansatte om i et brev, som nyhedsbureauet Reuters har set.

BERLIN:Det kan blive en lang krise for luftfartsindustrien, der er hårdt ramt af rejserestriktioner i forbindelse med coronakrisen.

Ledelsen i tyske Lufthansa skriver i et internt brev til sine ansatte, at selskabet meget vel kan have omkring 200 fly, der kommer til at stå på jorden ind i 2022. Samtidig bliver de ansatte forberedt på, at der kan være flere fyringer på vej.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har set brevet.

I brevet skriver ledelsen, at 300 fly kommer til at blive på jorden i 2021, mens 200 fly også kommer til at blive på jorden langt ind i 2022.

- I sommeren 2023, hvor vi forhåbentligt har lagt den her krise bag os, vil vi sandsynligvis have en flåde, der er 100 fly mindre, skriver ledelsen i brevet ifølge Reuters.

Lufthansa havde ved udgangen af 2019 en flåde på 763 fly ifølge sit årsregnskab for sidste år.

De lange udsigter for et comeback til Lufthansas fly får også betydning for de ansatte.

I brevet fremgår det, at Lufthansa Technik, der står for vedligeholdelse af flyene, og LSG, der står for catering til flyene, kan forvente, hvad Reuters betegner som et betragteligt fald i antal stillinger.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.