EMNER

Medie-mad i munden

Medieklummen i denne har haft Lars Borberg hængende ved radioen. Her er P1 blevet til P2 om aftenen. Skal man have taleradio bliver det Radio 24syv, og det er ikke godt nok

Jeg har nok et traume lige dér. Men jeg kan simpelthen ikke klare, at folk snakker med mad i munden - jo, privat, det er okay, dem om det. Men i medierne! Nejtak. Det er pinagtigt, når man nu ellers gerne vil høre Søndagsfrokosten på P1 - al den klirren med bestik og service, al den skålen og hælden drikkevarer op og snakken om pålæg og sild og leverpostej og krydderfedt. Så slap dog af. Vi sidder her for at høre diskussionen - ikke for at høre kendte og ukendte spise madder. For diskussionerne er som regel spændende, vedkommende, engagerende og overraskende alsidige og lødige. Kloge mennesker, der forholder sig personligt og sagligt til vigtige anliggender. Det samme kan man - ofte - sige om både Poul Friis og hans formiddagsprogrammer med gæst og telefonindlæg, om P1 Debat, Krause på tværs - fortsæt selv. Debat fylder meget på P1. For mig er det et overgreb, at aftenen efter 19 og indtil 07 nu skal besættes af P2. Det er ikke min radio - og jeg er virkelig ikke ret god til at finde ud af det med DAB-radioen. Hvor mange steder i sit hus skal man være nødt til at have sådan en til at stå? Og kan man i øvrigt have DAB i sin bil? Det har ikke hjulpet, at der så er blevet presset en såkaldt ny kanal igennem med vold og magt og i konkurrencens og liberaliseringens navn. Radio 24syv. Det hænder at jeg tager den til en sen opvask eller noget andet arbejde, mens andre ser tv og P2 har stjålet min vante kanal. Men 24syv er altså en tynd erstatning for den stærke, kvalitetstunge P1. En rigtig dårlig beslutning og et lunkent eftermæle til den Per Stig Møller, der var mester for den. I bund og grund har det hele vejen virket som om, den underliggende dagsorden mest havde til hensigt at kastrere og svække DR yderligere. Hvorfor ikke i stedet satse det hele på at lave noget godt på de eksisterende kanaler. TV2-erfaringen burde stå lysende klart: Konkurrencen trækker alle ned på lav fællesnævner og kamp om seertal med alle midler. TV har bevist det. Nu er det radioens tur. På P1 har nogen så besluttet, at kanalen skal tage kampen op med andre kanaler ved også at lave løjer. Når P3 kan få glade lyttere ud af at have sjove morgenværter, der laver skæg med hinanden, vil P1 også prøve. Det virker lidt anstrengt ind i mellem, og det er altså ikke altid, den fjollede tone passer ret godt til det stof, kanalen ellers fylder sine timer med. Og værre: So ein Ding müssen wir auch haben-princippet er vokset yderligere. Når andre kan have glæde af standup-komik i programfladen, kan P1 Morgen vel også. Så her roder Anders Lund Madsen og Omar Marzouk nu rundt som "nyhedskonsulenter" og giver deres egen skæve vinkel på nyhedsstrømmen. Men problemet er, at den slags improviseret humor lever af at være skarp, præcis og mere intelligent end det, den præsenterer sig på baggrund af. Og sådan er det altså ikke her. De to falder oftest igennem eller bliver bare ligegyldige. Ikke sjovt, ikke den rigtige vej. Der er så rigelig komik og absurd underholdning i den verden, nyhederne skildrer - som Troels Lund Poulsens interessante koncept: En selvpålagt tavshedspligt. Helt uden hjemmel i noget som helst bliver han ved at hævde, at han ikke må udtale sig. Men det er noget vrøvl. Det må han skam gerne, får vi at vide af stadig flere forvaltningseksperter. Han må udtale sig alt det, han vil. Ligesom han gerne må give sig selv buksevand, som han er i fuld gang med i øjeblikket. Og IC4! Jamen, hvilken komiker ville kunne skabe sådan en konstruktion af uendeligt, aldrig stoppende vanvid? Hvad skal vi med komikere, når vi har Ansaldobreda? Det er ubetaleligt. Bedre og bedre kan jeg til gengæld lide de daglige korte samtaler med naturvejledere rundt i landet. En uudtømmelig kilde af nørdet viden. Hvad vi dog ikke får at vide her af sælsomt og overraskende nyt om dyrs og planters mærkelige vildveje. Og nu vi er ved vildveje. Jyllands-Posten fortsætter stædigt og vedholdende sin jagt på erhvervsminister Ole Sohn og hans kommunistiske fortid med særligt henblik på at bevise, at han var vidende om de betydelige skjulte støttebeløb, DKP modtog fra det daværende USSR i forskellige forklædninger. Så sent som i aftes kørte det løs igen, nu med nye meget belastende oplysninger. Ole Sohns medlemskab af DKP har ellers længe været grund nok til en veritabel jagt på den nye minister. Ikke at der kan indvendes meget mod partiet selv, det er et lovligt parti i Danmark. Men medierne er rigtig dygtige til at gøre bare det til en yderst mistænkelig omstændighed, kraftigt støttet af den nye opposition. Helt patetisk bliver det, når kniven til karaktermordet føres af DF's Søren Espersen, der som bekendt siden 2004 har haft landsrettens dom for, at han ikke er nazist - og som derfor bedre end nogen må vide, hvor grænserne går. Hvor debat bliver til heksejagt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst