Medie: Matti Breschel indstiller cykelkarrieren

Cykelrytteren Matti Breschel indstiller karrieren senest efter denne sæson. Det erfarer TV2 Sport.

Cykelkarrieren synger på absolut sidste vers for den 34-årige Matti Breschel.

Således erfarer TV2 Sport, at Breschel senest indstiller karrieren efter den indeværende sæson.

Breschel blev professionel i 2005 hos Bjarne Riis' Team CSC, hvor han kørte indtil 2010. Særligt i denne periode markerede han sig med store resultater på den største, internationale scene.

I 2010 snuppede han VM-sølv på landevej, to år tidligere var det blevet til VM-bronze.

Desuden har Breschel vundet DM samt en etape i Vuelta a Espana.

Breschel har siden 2018 kørt for EF Education First Pro Cycling.

Han har desuden været på kontrakt hos Rabobank, Saxo-Tinkoff, Cannondale og Astana.

Allerede i forbindelse med forårets klassiker Paris-Roubaix luftede Breschel over for TV2 Sport tankerne om et snarligt stop.

- Tiden rinder stille og roligt ud. Jeg står og skal forlænge i år, hvis jeg skal være cykelrytter igen til næste år. Der er intet, der er sikkert. Så måske. Det kunne godt være mit sidste Paris-Roubaix, lød det fra Matti Breschel.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.