Medie: Meget få dømte i bandesager har etnisk dansk baggrund

En gennemgang af de seneste års bandedomme viser en overvægt af indvandrere og efterkommere blandt de dømte.

KØBENHAVN:Langt de fleste dømte i sager om bandekriminalitet har indvandrerbaggrund eller et udenlandsk klingende navn. Det skriver Ekstra Bladet langfredag.

Avisen har gennemgået alle tilgængelige domme i en periode fra 2018 til 2020, hvor retten har dømt efter den såkaldte bandeparagraf. I perioden er 48 personer blevet dømt. 45 af disse er enten indvandrere eller efterkommere.

Ekstra Bladet har vurderet de dømtes etniske ophav ud fra oplysninger i sagerne, og ud fra den dømtes navn, hvis ikke oplysninger om etnicitet fremgår af sagen.

Kun tre af de dømte har ifølge Ekstra Bladets definition etnisk dansk baggrund. Den ene er medlem af rockergruppen Bandidos. De to andre har haft tilknytning til gadebander.

Hvor det tidligere var medlemmer af de store rockergrupper Hells Angels og Bandidos, som tegnede sig for en betydelig del af bandekriminaliteten, så er det i dag gadebanderne, der fylder i statistikkerne.

Gadebanderne har i modsætning til rockerklubberne deres udspring i boligområder. Områderne er ofte socialt belastede og præget af en høj andel af indvandrere med ikkevestlig baggrund.

For eksempel er en væsentlig del af bandekriminaliteten i Esbjerg i dag centreret om to grupper. De holder til henholdsvis på Stengårdsvej og i bydelen Kvaglund.

De to grupperinger har ifølge politiinspektør Jeppe Kjærsgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi taget over fra rockerne.

- For 10 år siden havde vi både Hells Angels og Bandidos i byen, men de er der ikke længere. Det er klart vores opfattelse, at det primært er de to grupperinger, der dominerer. Det ses på voldssagerne, men også på flere narkosager de seneste år, der involverer gruppernes medlemmer, siger Kjærsgaard til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladets opgørelse er i overvejende grad domineret af banden Loyal To Familia (LTF). 20 af de i alt 48 dømte var ifølge avisen medlemmer af LTF.

Straffelovens bandeparagraf - paragraf 81 a - blev indført i straffeloven i 2009 og er justeret flere gange siden. Paragraffen skærper straffen med indtil det dobbelte, når der er tale om bandekriminalitet.

Højesteret har fastslået, at et drab, som kan henføres under bandeparagraffen, i udgangspunktet skal straffes med fængsel på livstid.

Til sammenligning gav et af de mest kendte bandedrab 16 års fængsel. Det var straffen til den nu tidligere Hells Angels-rocker Jørn Jønke Nielsen for drabet i 1984 på Henning Norbert Knudsen, kaldet "Makrel" fra den rivaliserende gruppe Bullshit.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.