Medie: PSG-træner overtager tøjlerne i Arsenal

Unai Emery skifter Paris Saint-Germain ud med managerjobbet i Arsenal, skriver BBC.

Fodbold 21. maj 2018 21:11

Den spanske træner Unai Emery bliver Arsène Wengers afløser som manager i Arsenal.

Det skriver BBC på sin hjemmeside.

46-årige Emery har de seneste to sæsoner haft ansvaret i den franske storklub Paris Saint-Germain, som spanieren har ført frem til fire cup-titler og et enkelt fransk mesterskab.

Før tiden i PSG havde spanieren stor succes i Sevilla, som under hans ledelse vandt Europa League tre gange.

BBC skriver, at Unai Emery ventes at blive præsenteret senere i denne uge.

Arsenal endte på sjettepladsen i Premier League og går for anden sæson i træk glip af Champions League til efteråret. Arsène Wenger stopper denne sommer efter næsten 22 år i klubben.

Unai Emery annoncerede tilbage i april, at han ikke skulle fortsætte i PSG efter denne sæson.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...