Udland

Medie: Store skattestigninger er på vej i Sverige

Den svenske finansminister bebuder ifølge SVT skatteforhøjelser på flere milliarder kroner.

Den svenske finansminister, Anders Borg, vil på et pressemøde torsdag formiddag foreslå skattestigninger på flere milliarder svenske kroner.

Det erfarer SVT, der svarer til DR.

Forslaget vil ifølge SVT blive lagt frem, når Anders Borg, der repræsenterer det liberal-konservative parti Moderaterna, præsenterer den nye prognose om, hvordan det går med svensk økonomi.

Ifølge oplysninger til SVT vil skatteforhøjelsen være på "adskillige milliarder kroner". De ekstra skatteindtægter skal bruges på nye reformer.

Den seneste uge har den borgerlige regering signaleret en omlægning af den økonomiske politik i Sverige. Således vil regeringen sænke de økonomiske stimulanser, når konjunkturerne bliver forbedret.

Anders Borg slår fast, at de nye reformer skal finansieres inden for budgettet eller "krone for krone", som finansministeren udtrykker det.

Allerede i weekenden fremlagde Anders Borg forslag til skattestigninger på alkohol og tobak.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst