Medie: Trump indkaldes som vidne i svindelundersøgelse

Det skal undersøges, om "svindel gennemsyrede" Trump Organization, siger kilde. Trump selv er ikke anklaget.

New Yorks justitsminister vil indkalde ekspræsident Donald Trump som vidne i en sag om mulig svindel i forbindelse med hans forretningsaktiviteter.

Det skriver avisen Washington Posten torsdag med henvisning til anonyme kilder tæt på sagen.

Delstatens justitsminister, Letitia James, menes at ville indkalde den tidligere amerikanske præsident som vidne 7. januar.

James undersøger Trumps forretningsaktiviteter.

En kilde tæt på undersøgelserne siger, at fokus blandt andet er på, om svindel "gennemsyrede Trump Organization", skriver Washington Post.

Også Manhattans distriktsadvokat, Cyrus Vance, er involveret i undersøgelserne.

Tidligere i år blev Trump Organization og dets mangeårige finansdirektør Allen Weisselberg officielt anklaget for skattesvindel.

James har ikke umiddelbart selv udtalt sig om de seneste udviklinger i sagen.

Trump selv er ikke som person blevet anklaget for kriminelle handlinger og har tidligere kaldt undersøgelsen politisk motiveret.

Han er ikke umiddelbart vendt tilbage på nyhedsbureauet Reuters' henvendelse om en udtalelse.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.