Medievirksomhed

Mediehus åbnede dørene

Mange annoncører, læsere, kilder med flere besøgte fredag eftermiddag NORDJYSKE Medier i det ny domicil, Bredgade 35 i Brønderslev, der holdt åbent hus.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Esben Heine Pedersen, Jan Agerbæk, Jens Bundgaard Poulsen og Jeanette Rose får en snak om de nye lokaler.

Efter 16 år i Gravensgade, har NORDJYSKE Medier med NORDJYSKE Stiftstidende, Oplandsavisen, 24NORDJYSKE, BRØNDERSLEV-Nyt med flere valgt at flytte til centrum. De mange besøgende fik mulighed for at se, hvor de forskellige medier bliver til. Der var rosende ord om de nye lokaler, der er meget lyse og venlige. - Vi har ønsket at være mere synlige i bybilledet, og der tillige bedre forhold og mere plads. - Vi har ønsket en mere central placering, fortæller områdechef Peter Andersen. Samtidig med, at der er kommet aktivitet i lokaler i Bredgade, der har stået tomme, er der også kommet en håndfuld nye arbejdspladser til Brønderslev, idet ejendommen i Gravensgade er overtaget af firmaet Faurcon, der tidligere har været placeret i Aalborg. Der har tidligere været købmandsforretning i ejendommen, der er købt af direktør Jan Lunde, der har forestået ombygningen, der er tilpasset de behov, som NORDJYSKE Medier har.